Hvad er lønsikring?
Lønsikring er en forsikring, der udbetaler et beløb oven i dine dagpenge, hvis du bliver ledig. Formålet er at lukke gabet mellem dagpenge og din normale løn, så du ikke oplever et drastisk fald i indkomst.
Dagpengeloftet er 22.041 kr. om måneden i 2026. Tjener du 40.000 kr. om måneden, er gabet knap 18.000 kr. brutto. Det er et stort fald, der kan betyde, at du ikke kan betale din husleje, dit billån eller dine øvrige faste udgifter. Lønsikring dækker typisk 80-90 % af din løn, så faldet bliver langt mindre.
Men lønsikring er ikke gratis. Og det er ikke relevant for alle. Lad os gennemgå, hvornår det giver mening, hvad det koster, og hvem der tilbyder det.
Sådan fungerer lønsikring i praksis
Lønsikring fungerer som en tillægsforsikring. Du tegner den enten hos din a-kasse som tilkøb eller direkte hos et forsikringsselskab. Du betaler en månedlig præmie, og hvis du bliver ufrivilligt ledig, udbetales et beløb oven i dine dagpenge.
Udbetalingen sker typisk i en begrænset periode, fx de første 3-12 måneder af din ledighed. Beløbet beregnes ud fra din løn og dagpengesatsen, og målet er at bringe din samlede indkomst op på 80-90 % af din normale løn.
Her er de typiske trin:
- Du tegner lønsikring og betaler månedlig præmie
- Du overholder karensperioden (typisk 3-12 måneder)
- Du bliver ufrivilligt ledig
- Du ansøger om dagpenge hos din a-kasse
- Du ansøger om lønsikringsudbetaling (ofte automatisk, hvis det er via a-kassen)
- Dagpenge + lønsikring udbetales parallelt
Processen er enkel, når du har tegnet forsikringen i god tid. Men der er betingelser og begrænsninger, du skal kende.
Se ASE's lønsikring og beregn din dækning
Hvem tilbyder lønsikring?
Der er to veje til lønsikring: gennem din a-kasse eller direkte hos et forsikringsselskab.
Lønsikring via a-kassen
Flere a-kasser tilbyder lønsikring som tilkøb til dit medlemskab. Det er ofte den nemmeste og billigste løsning, fordi a-kassen allerede har dine oplysninger, og udbetalingen koordineres direkte med dine dagpenge.
A-kasser med lønsikring inkluderer bl.a. ASE, Krifa, CA A-kasse og Lederne. Vilkår og priser varierer, men fælles for dem er, at lønsikringen er knyttet til dit a-kassemedlemskab. Se vores oversigt over a-kasser med lønsikring for at sammenligne.
Lønsikring via forsikringsselskab
Du kan også tegne lønsikring direkte hos et forsikringsselskab. Tryg, Alka, PFA og andre udbyder produkter, der dækker indkomsttab ved ledighed. Prisen er typisk højere end via a-kassen, men dækningen kan være mere fleksibel.
Ulempen ved en separat forsikring er, at du skal koordinere udbetalingen selv. Du skal dokumentere din ledighed, din dagpengesats og din indkomsthistorik over for forsikringsselskabet. Via a-kassen sker det meste automatisk.
Hvad koster lønsikring?
Prisen afhænger af din dækningsgrad, din indkomst og din udbyder. Typisk ligger præmien mellem 50 kr. og 300 kr. om måneden.
Lønsikring via a-kassen er ofte billigst, fordi administrationsomkostningerne er lavere. En lønsikring via forsikringsselskab kan koste mere, men kan til gengæld have bredere dækning eller længere udbetalingsperiode.
En vigtig ting: lønsikring er ikke fradragsberettiget. Til forskel fra dit a-kassekontingent, som du kan trække fra i skat, betales lønsikringspræmien af beskattede midler. Den reelle pris er altså den fulde præmie.
Se alle a-kassepriser inkl. tilkøb for at sammenligne den samlede udgift for a-kasse med og uden lønsikring.
Se Krifas pris for a-kasse med lønsikring
Forskellen på lønsikring og dagpenge
Lad os gøre forskellen helt klar, fordi mange forveksler de to:
Dagpenge er din basisindkomst ved ledighed. De udbetales af din a-kasse. Satsen er 90 % af din tidligere løn, dog maks 22.041 kr./md. (fuldtid, 2026). Du skal have været a-kassemedlem i mindst ét år og opfylde et indkomstkrav. Dagpenge udbetales i op til 2 år.
Lønsikring er et supplement oven i dagpengene. Den udbetales af din a-kasse (som tilkøb) eller et forsikringsselskab. Den dækker en del af forskellen mellem dagpenge og din løn. Typisk i 3-12 måneder. Du betaler en separat præmie.
Dagpenge er obligatorisk for at aktivere lønsikring. Du kan ikke modtage lønsikring uden dagpenge. Men du kan sagtens modtage dagpenge uden lønsikring. De fleste danskere gør netop det.
Spørgsmålet er, om dagpenge alene dækker dine behov, eller om gabet mellem dagpenge og din løn er for stort til at klare dig. Det er et individuelt regnestykke, som vi gennemgår nedenfor.
Markedet for lønsikring i Danmark
Lønsikring er blevet mere populært i Danmark de seneste år. Det skyldes flere ting: lønningerne er steget hurtigere end dagpengeloftet, boligudgifterne er vokset, og flere danskere har høje faste udgifter, de ikke kan nedskalere fra den ene dag til den anden.
For 10-15 år siden var lønsikring en nicheprodukt. I dag tilbyder de fleste store a-kasser det, og forsikringsselskaberne har udviklet konkurrencedygtige produkter. Konkurrencen har presset priserne ned og forbedret vilkårene.
Men lønsikring er stadig ikke for alle. Det er en forsikring mod et specifikt scenarie (ufrivillig ledighed), og sandsynligheden for at bruge den i et givent år er lav for de fleste. Det er derfor, regnestykket er individuelt.
Kan det betale sig? Regnestykket
Det store spørgsmål. Og svaret er: det afhænger af din situation. Lad os gennemgå regnestykket.
Gabet mellem dagpenge og løn
Først: hvor stort er gabet? Dagpengeloftet er 22.041 kr./md. (fuldtid, 2026). Her er gabet ved forskellige lønniveauer:
- Løn 25.000 kr.: Gab ca. 3.000 kr./md. brutto
- Løn 30.000 kr.: Gab ca. 8.000 kr./md. brutto
- Løn 35.000 kr.: Gab ca. 13.000 kr./md. brutto
- Løn 40.000 kr.: Gab ca. 18.000 kr./md. brutto
- Løn 50.000 kr.: Gab ca. 28.000 kr./md. brutto
- Løn 60.000 kr.: Gab ca. 38.000 kr./md. brutto
Som du kan se, er gabet lille ved lave indkomster og enormt ved høje. Lønsikring giver mest mening, jo højere din løn er, fordi dagpengeloftet er det samme for alle.
Hvad dækker lønsikringen?
Typisk dækker lønsikring op til 80-90 % af din løn samlet med dagpenge. Det vil sige, at lønsikringen udbetaler forskellen mellem dine dagpenge og 80-90 % af din løn.
Med en løn på 40.000 kr. og 80 % dækning:
- Mål: 80 % af 40.000 kr. = 32.000 kr.
- Dagpenge: 22.041 kr.
- Lønsikring udbetaler: 32.000 - 22.041 = 9.959 kr.
- Samlet indkomst: 32.000 kr. brutto
Uden lønsikring ville du have 22.041 kr. Med den har du 32.000 kr. Det er en forskel på knap 10.000 kr. om måneden, der kan være forskellen på at kunne betale dine regninger eller ej.
Hvad betaler du i præmie?
Lad os sige, lønsikringen koster 150 kr. om måneden. Over et år betaler du 1.800 kr. Bliver du ledig i 6 måneder, får du 9.959 kr. x 6 = ca. 59.754 kr. udbetalt. Det er et afkast på over 33 gange din indbetaling.
Men hvad er sandsynligheden for, at du bliver ledig? I Danmark er ledigheden generelt lav. For de fleste er risikoen for en ledighedsperiode i et givet år under 10 %. Det betyder, at du betaler præmien i mange år, hvor du aldrig bruger forsikringen.
Det er et klassisk forsikringsdilemma. Lønsikring er dyr "per år" og billig "per ledighedsperiode". Om det kan betale sig for dig afhænger af din risikovillighed, dine faste udgifter og din opsparing.
Hvem bør overveje lønsikring?
Lønsikring er mest relevant for:
- Højtlønnede: Tjener du over 35.000-40.000 kr. om måneden, er gabet mellem dagpenge og løn stort. Lønsikring lukker en del af gabet.
- Folk med høje faste udgifter: Har du et dyrt boliglån, billån eller andre faste udgifter, der ikke kan reduceres på kort sigt, kan lønsikring give dig råderum, mens du søger nyt job.
- Enlige forsørgere: Hvis du er den eneste indkomst i husstanden, er konsekvensen af en ledighedsperiode større. Lønsikring giver ekstra buffer.
- Folk i usikre brancher: Arbejder du i en branche med høj personaleomsætning eller sæsonudsving, er risikoen for ledighed højere, og lønsikring mere relevant.
Se CA A-kasses lønsikring til specialister og ledere
Lønsikring og beskæftigelsestillæg: dobbelt dækning?
De første 3 måneder af din ledighed kan du potentielt modtage beskæftigelsestillæg oven i dine dagpenge. Det giver op til 26.198 kr./md. (fuldtid). Kombineret med lønsikring kan din samlede indkomst ligge tæt på din normale løn i de første 3 måneder.
Men bemærk: lønsikringen justerer typisk sit udbetalingsbeløb efter din dagpengesats. Modtager du beskæftigelsestillæg, stiger din dagpengesats midlertidigt, og lønsikringen udbetaler mindre, fordi gabet til din løn er mindre. Du kan altså ikke "dobbeltdække" og få mere end den aftalte procentdel af din løn.
Det er stadig en fordel, fordi din samlede indkomst er højere med beskæftigelsestillæg. Men det er vigtigt at forstå, at lønsikringen tilpasser sig din dagpengesats. Lå din dagpengesats allerede tæt på lønsikringens dækningsmål, udbetaler lønsikringen mindre eller intet i tillægsperioden.
Hvem behøver ikke lønsikring?
Lønsikring er ikke relevant for alle. Du behøver sandsynligvis ikke lønsikring, hvis:
- Din løn er tæt på dagpengeloftet: Tjener du under 25.000 kr., er gabet lille, og dagpenge dækker det meste af din indkomst.
- Du har stor opsparing: Har du 3-6 måneders udgifter stående på kontoen, kan du klare en ledighedsperiode uden at mangle penge.
- Din partner har god indkomst: Er I to om at betale regningerne, er konsekvensen af ledighed mindre.
- Du har lave faste udgifter: Bor du billigt og har få forpligtelser, kan dagpenge alene dække dine basale behov.
- Du er studerende eller dimittend: Gratis studiemedlemskab og dimittenddagpenge gør lønsikring irrelevant i den livsfase.
Kort sagt: lønsikring er til dem, der har meget at tabe. Har du lav risiko, lav gearing og god opsparing, er dagpenge alene nok.
Karensperiode og betingelser
Lønsikring er ikke noget, du kan tegne i dag og bruge i morgen. Der er altid en karensperiode, typisk 3-12 måneder, hvor du betaler præmie, men ikke kan gøre brug af forsikringen.
Det er samme princip som a-kassens ét-års-krav: du skal forsikre dig, før uheldet sker. Tegner du lønsikring den dag, du frygter en fyring, er det for sent.
Andre typiske betingelser:
- Du skal være ufrivilligt ledig (fyret, ikke selv opsagt)
- Du skal modtage dagpenge fra en a-kasse
- Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
- Udbetalingsperioden er begrænset (typisk 3-12 måneder)
- Selvstændige kan have sværere ved at kvalificere sig
Læs altid de specifikke vilkår hos din udbyder. Vilkårene varierer markant mellem a-kasser og forsikringsselskaber.
Hvad dækker lønsikring ikke?
Det er vigtigt at forstå begrænsningerne. Lønsikring dækker ikke alt. Her er de mest almindelige undtagelser:
- Frivillig opsigelse: Siger du selv op uden gyldig grund, dækker lønsikringen typisk ikke. Du skal være ufrivilligt ledig.
- Sygdom: De fleste lønsikringsprodukter dækker ikke sygdom. Er du syg, overgår du til sygedagpenge, som er en separat ordning.
- Barsel: Lønsikring dækker ikke barsel. Under barsel modtager du barselsdagpenge, ikke dagpenge.
- Prøvetid: Blev du fyret i prøvetiden, kan der være undtagelser i visse policer. Tjek dine vilkår.
- Konkurs i eget firma: Selvstændige har typisk sværere ved at gøre brug af lønsikring. Se afsnittet om selvstændige ovenfor.
Læs altid det med småt. Vilkårene varierer mellem udbydere, og der kan være undtagelser, som overrasker dig, hvis du ikke er forberedt.
Lønsikring og din a-kasse: den praktiske kobling
Lønsikring kræver i de fleste tilfælde, at du modtager dagpenge. Det er dagpengene, der udgør basisindkomsten, og lønsikringen topper op. Uden dagpenge ingen lønsikringsudbetaling.
Det betyder, at du først skal opfylde a-kassens krav til dagpenge (ét års medlemskab, indkomstkrav, rådighed) for overhovedet at kunne aktivere din lønsikring. Lønsikring er altså et supplement, ikke en erstatning. A-kasse er fundamentet, som alt bygger på.
Har du tegnet lønsikring via din a-kasse, sker koordineringen typisk automatisk. Du søger dagpenge, og a-kassen aktiverer samtidig din lønsikring. Har du tegnet lønsikring hos et forsikringsselskab, skal du selv kontakte dem og dokumentere din ledighedsstatus.
Lønsikring vs opsparing
Et alternativ til lønsikring er simpelthen at spare op. Lægger du det beløb, du ville betale i lønsikringspræmie, til side hver måned, bygger du en buffer, der kan dække en ledighedsperiode.
Fordelen ved opsparing er, at pengene er dine, uanset om du bliver ledig eller ej. Lønsikringspræmien er tabt, hvis du aldrig bruger forsikringen.
Ulempen er, at det tager tid at bygge en tilstrækkelig buffer op. Sparer du 150 kr. om måneden, har du 9.000 kr. efter 5 år. Det dækker måske én måneds gab. Lønsikring ville have dækket 6 måneder fra dag ét (efter karensperioden).
Er du ung og tidligt i karrieren, giver opsparing måske mest mening. Er du etableret med høje faste udgifter og ikke nok opsparing til at dække et indkomstfald, kan lønsikring være den bedre løsning på kort sigt.
Se Ledernes lønsikring for ledere og specialister
Skat og lønsikring
Lønsikringspræmien er ikke fradragsberettiget. Det er en vigtig forskel fra a-kassekontingentet. Du betaler præmien af beskattede midler, og du kan ikke trække den fra i skat.
Udbetalingen fra lønsikringen beskattes derimod som personlig indkomst, ligesom dagpenge. Du betaler skat af det, du modtager.
Det er altså et "dobbelt skattetryk": du betaler med beskattede penge og betaler skat af udbetalingen. Det skal medregnes i regnestykket, når du vurderer, om lønsikring kan betale sig. Læs mere om a-kasse fradrag og skattefordele.
Sådan vælger du den rigtige lønsikring
Overvejer du lønsikring, bør du sammenligne på disse parametre:
- Dækningsgrad: Hvor stor en del af din løn dækker forsikringen? 80 % eller 90 %? Jo højere, jo dyrere præmie.
- Udbetalingsperiode: Hvor længe kan du modtage udbetaling? 3 måneder, 6 måneder eller 12 måneder? Længere perioder giver større tryghed.
- Karensperiode: Hvor længe skal du have betalt, før du kan bruge forsikringen? Kortere karens er bedre.
- Pris: Hvad koster præmien? Sammenlign med det beløb, du ville få udbetalt ved ledighed.
- Selvrisiko: Er der en venteperiode ved ledighed, før udbetalingen starter? Nogle forsikringer har 1-2 måneders selvrisiko.
- Binding: Er der bindingsperiode? Kan du opsige lønsikringen frit?
Lønsikring via a-kassen er typisk det nemmeste valg, fordi alt koordineres ét sted. Men sammenlign med andre udbydere, hvis du vil have den bedste pris eller dækning.
Se vores oversigt over a-kasser med lønsikring for at sammenligne.
Lønsikring for par: skal begge have det?
I et parforhold afhænger behovet for lønsikring af jeres samlede økonomi. Hvis begge parter tjener godt og begge har høje faste udgifter, kan lønsikring for begge give mening. Bliver den ene ledig, dækker lønsikringen gabet, og familien undgår en økonomisk krise.
Men hvis den ene part har en stabil offentlig ansættelse med lav risiko for ledighed, er lønsikring for den person måske unødvendig. Fokuser på den part med højest risiko eller højest løn. Det er altid et regnestykke, der afhænger af jeres konkrete situation.
Er kun den ene i parret i arbejde, og den anden er hjemmegående eller studerende, er lønsikring for den arbejdende part ekstra relevant. Et ledighedstilfælde rammer hele familiens økonomi, ikke bare den lediges.
Lønsikring og dagpenge: hvordan virker de sammen?
Dagpenge og lønsikring udbetales sideløbende. A-kassen udbetaler dagpenge. Lønsikringen udbetaler tillægget. Tilsammen giver det dig en indkomst, der ligger tættere på din normale løn.
Lønsikringsudbetaling påvirker ikke din dagpengeret. Du mister ikke dagpenge, fordi du har lønsikring. Og din dagpengeperiode (2 år inden for 3 år) påvirkes heller ikke.
Lønsikring kræver som regel, at du modtager dagpenge. Får du ikke dagpenge (fx fordi du ikke opfylder kravene), kan du typisk heller ikke få lønsikring. De to hænger altså sammen. Det er endnu en grund til at sikre dig, at dit a-kassemedlemskab er i orden. Læs mere om dagpengesatser og krav.
Lønsikring for selvstændige
Selvstændige kan have sværere ved at få lønsikring. De fleste lønsikringsprodukter kræver, at du er lønmodtager med fast indkomst. Som selvstændig er din indkomst typisk variabel, og forsikringsselskaber har sværere ved at beregne risikoen.
Nogle a-kasser og forsikringsselskaber tilbyder dog lønsikring til selvstændige, ofte med strengere krav og højere præmie. ASE har traditionelt god erfaring med selvstændige og kan rådgive om mulighederne. Læs mere om a-kasse for selvstændige.
Alternativet for selvstændige er en robust opsparingsbuffer. Finansielle rådgivere anbefaler, at selvstændige har mindst 6 måneders udgifter stående som buffer, da risikoen for indkomstsvingninger er højere end for lønmodtagere.
Lønsikring og skatteforhold
Lad os uddybe de skattemæssige aspekter af lønsikring, for det er et vigtigt element i regnestykket.
Præmien betales af beskattede midler. Du får altså ingen skattemæssig fordel af at betale præmien. Betaler du 150 kr./md. i lønsikring, er den reelle udgift 150 kr. Ikke som a-kassekontingentet, der reduceres med ca. 37 % via skattefradrag.
Udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Modtager du 10.000 kr. i lønsikringsudbetaling, betaler du ca. 37 % i skat og får ca. 6.300 kr. udbetalt. Det er vigtigt at tage højde for i regnestykket: den reelle dækning er lavere end bruttobeløbet.
Samlet set betaler du altså skat af præmien (indirekte) og skat af udbetalingen (direkte). Det gør lønsikring dyrere i praksis, end det ser ud på papiret. Men for højtlønnede med store faste udgifter kan det stadig være det rigtige valg.
Udbetalingsperiode: kort vs lang dækning
Lønsikringsprodukter varierer i udbetalingsperiode. Typisk finder du tre varianter:
3 måneders dækning
Den billigste variant. Dækker de første 3 måneder af din ledighed. Velegnet, hvis du forventer at finde nyt job hurtigt, og bare vil have en blødere overgang. Ulempen er, at mange ledighedsperioder varer længere end 3 måneder.
6 måneders dækning
Mellemvarianten og den mest populære. 6 måneder dækker de fleste ledighedsperioder. Gennemsnitlig ledighedsperiode i Danmark ligger typisk under 6 måneder for de fleste faggrupper. Prisen er moderat.
12 måneders dækning
Den bredeste variant. Dækker et helt år. Giver maksimal tryghed, men koster også mest. Relevant for dem med meget høje faste udgifter, der ikke kan nedbringe dem på kort sigt, eller for folk i brancher, hvor ledighed typisk er langvarig.
Vælg udbetalingsperiode baseret på din realistiske vurdering af, hvor lang tid det vil tage dig at finde nyt job. Er du i en attraktiv branche med lav ledighed? 3-6 måneder kan være nok. Er du i en niche med få stillinger? 12 måneder giver mere sikkerhed.
Sammenlign Min A-kasse med andre billige a-kasser
Konkrete eksempler: giver lønsikring mening for dig?
Lad os gennemgå tre scenarier, der illustrerer hvornår lønsikring giver mening, og hvornår det ikke gør.
Scenarie A: nyuddannet med lav løn
Du er nyuddannet og tjener 27.000 kr./md. Dagpenge: 22.041 kr. Gabet: ca. 5.000 kr. brutto. Med 80 % dækning ville lønsikringen udbetale ca. 600 kr./md. (for at ramme 80 % af 27.000 = 21.600, som er under dagpengene). Lønsikring giver ingen mening her. Dagpenge dækker næsten hele din løn.
Scenarie B: mellemleder med familiebudget
Du tjener 42.000 kr./md. Dagpenge: 22.041 kr. Gabet: ca. 20.000 kr. brutto. Med 80 % dækning dækker lønsikring forskellen op til 33.600 kr., altså ca. 11.559 kr./md. ekstra. Det giver en samlet bruttoindkomst på 33.600 kr. i stedet for 22.041 kr. For en familie med husleje på 12.000 kr./md. og bil er det forskellen på at klare sig og at komme i økonomisk klemme. Lønsikring giver god mening.
Scenarie C: højtlønnet med stor opsparing
Du tjener 65.000 kr./md. og har 300.000 kr. i opsparing. Dagpenge: 22.041 kr. Gabet: ca. 43.000 kr. brutto. Lønsikring ville dække en stor del, men du har også opsparing, der kan dække 6-12 måneders underskud. Spørgsmålet er, om du vil bruge opsparingen eller beholde den. Har du tænkt dig at beholde opsparingen til andre formål, giver lønsikring mening. Har du ingen planer for opsparingen, kan du klare dig uden.
Alternativer til lønsikring
Lønsikring er ikke den eneste måde at dække gabet mellem dagpenge og din løn. Her er tre alternativer, du kan overveje:
1. Opsparingsbuffer
Byg en opsparing på 3-6 måneders udgifter. Det giver dig en buffer, der kan dække forskellen mellem dagpenge og dine faste udgifter. Fordelen er, at pengene er dine uanset hvad. Ulempen er, at det tager tid at spare op, og at du skal have disciplin til ikke at bruge opsparingen til andre formål.
2. Nedskæring af faste udgifter
Gennemgå dine faste udgifter og identificer, hvad der kan reduceres. Abonnementer, forsikringer, telefoni og streaming kan ofte optimeres. En buffer af lavere faste udgifter giver dig mere luft ved ledighed, uden at det koster dig en månedlig præmie.
3. Kassekreditramme
En kassekreditramme i banken kan fungere som en nødbuffer. Du betaler kun rente, når du bruger den. Det er ikke en langsigtet løsning, men det kan hjælpe dig over en kort ledighedsperiode. Renten er dog typisk høj, så det bør kun bruges som sidste udvej.
Ingen af alternativerne er perfekte. Lønsikring giver en forudsigelig, automatisk dækning. Opsparing kræver disciplin. Nedskæring kræver indsats. Kassekredit koster rente. Vælg det, der passer til din situation, eller kombiner flere tilgange.
Sådan opsiger du lønsikring
Beslutter du, at lønsikring ikke er noget for dig, kan du typisk opsige den med 1-3 måneders varsel, afhængigt af udbyder. Tjek dine vilkår for bindingsperiode og opsigelsesvarsel.
Opsigelse af lønsikring påvirker ikke dit a-kassemedlemskab. De to er separate produkter. Du beholder din dagpengeret, uanset om du har lønsikring eller ej.
Skifter du a-kasse, kan det påvirke din lønsikring, hvis den er tegnet via a-kassen. Tjek, om lønsikringen kan overføres til den nye a-kasse, eller om du skal tegne en ny. Se vores guide til at skifte a-kasse.
Opsummering
Lønsikring er en tillægsforsikring, der lukker gabet mellem dagpenge og din løn. Den er mest relevant for højtlønnede med store faste udgifter. Prisen varierer fra ca. 50 til 300 kr. om måneden. Lønsikring er ikke fradragsberettiget.
Flere a-kasser tilbyder det som tilkøb, og det er typisk den nemmeste og billigste løsning. Alternativet er en selvstændig forsikring hos et forsikringsselskab.
Er din løn tæt på dagpengeloftet, eller har du god opsparing, er lønsikring sjældent nødvendig. Er din løn høj og dine faste udgifter tunge, kan det give ro i maven.
Uanset hvad bør du have en a-kasse. Det er grundlaget. Sammenlign a-kasser her og find den bedste løsning til din situation.