Kort sagt: hvad er en a-kasse?
En a-kasse er en arbejdsløshedskasse, der udbetaler dagpenge til dig, hvis du bliver ledig. Det er dit økonomiske sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet.
Ordet "a-kasse" er en forkortelse for "arbejdsløshedskasse". Det er en privat forening, der er godkendt af staten til at administrere dagpengeordningen. Du betaler et månedligt kontingent, og til gengæld har du ret til dagpenge, hvis du mister dit job eller bliver ledig efter endt uddannelse. Så simpelt er det egentlig.
Men der er jo mere i det end det. For hvem kan blive medlem? Hvad koster det? Og hvor meget får du udbetalt, hvis uheldet er ude? Det dykker vi ned i her.
I Danmark har vi cirka 24 godkendte a-kasser. Nogle er tværfaglige og optager alle uanset branche. Andre er faglige og knyttet til bestemte faggrupper. Du kan frit vælge mellem dem, og du kan altid skifte. Din anciennitet følger med, uanset hvilken a-kasse du vælger. Vil du vide mere om forskellen på tværfaglige og faglige a-kasser, har vi en guide til tværfaglige a-kasser.
A-kassens historie i korte træk
Systemet med a-kasser i Danmark går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Dengang organiserede arbejdere sig i fagforeninger, og der opstod behov for en fælles kasse, der kunne hjælpe medlemmer, som blev arbejdsløse. I 1907 fik vi den første lovgivning om statsanerkendte arbejdsløshedskasser. Det var nemlig en nyskabende idé: staten støttede kasserne økonomisk, men de forblev selvstyrende foreninger.
Siden da har systemet udviklet sig markant. Medlemskabet er frivilligt, kontingentsatserne varierer, og a-kasserne tilbyder langt mere end bare dagpenge. Men grundprincippet er det samme: et kollektivt sikkerhedsnet, der holder hånden under dig, når du mister dit job.
I dag er over 2 millioner danskere medlem af en a-kasse. Det svarer til størstedelen af arbejdsstyrken. Og det giver god mening. For alternativet til dagpenge er kontanthjælp, som kræver, at du bruger din opsparing og opfylder en lang række betingelser, før du overhovedet er berettiget.
Sådan fungerer en a-kasse i praksis
Grundidéen er ligetil. Du melder dig ind i en a-kasse. Du betaler kontingent hver måned. Hvis du bliver ledig, søger du dagpenge hos din a-kasse. Opfylder du betingelserne, får du udbetalt dagpenge, mens du søger nyt arbejde.
Men hvad foregår der egentlig bag kulisserne? Her er de vigtigste trin:
1. Du melder dig ind
Indmeldelse sker typisk online på få minutter. Du vælger en a-kasse, udfylder en formular, og så er du medlem. Studerende betaler 0 kr. Alle andre betaler et månedligt kontingent, der varierer fra a-kasse til a-kasse.
Du kan melde dig ind, uanset om du er i job, studerende, selvstændig eller ledig. Der er ingen helbredskrav, ingen optagelsesprøve og ingen ventetid på selve indmeldelsen. Men der er en karensperiode på ét år, før du har ret til dagpenge. Så jo tidligere du melder dig ind, jo bedre.
2. Du betaler kontingent
Kontingentet dækker to ting: et lovpligtigt bidrag til dagpengeordningen og et administrationsbidrag til din a-kasse. Det lovpligtige bidrag er ens for alle. Administrationsbidraget varierer, og det er her, prisforskellen mellem a-kasserne opstår.
Billigste a-kasse ligger omkring 100-150 kr. om måneden. Dyreste kan koste over 500 kr. Og forskellen i service? Den er ikke altid proportional med prisen. Du kan sammenligne a-kassepriser her og se, hvad du faktisk får for pengene.
En vigtig detalje: hele dit a-kassekontingent er fradragsberettiget. Det betyder, at den reelle udgift efter skat er væsentligt lavere end det beløb, du betaler. Læs mere om a-kasse fradrag og skattefordele.
3. Du bliver ledig
Hvis du mister dit job, kontakter du din a-kasse. Du melder dig ledig på Jobnet (den offentlige jobportal) og søger dagpenge hos din a-kasse. A-kassen vurderer, om du opfylder betingelserne, og hvis alt er i orden, begynder udbetalingen.
Dagpenge udbetales for op til 2 år inden for en 3-årig periode. Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, søge aktivt og deltage i de aktiviteter, din a-kasse og jobcentret tilbyder. Det kan være kurser, samtaler eller virksomhedspraktik.
Dagpengesatsen afhænger af din tidligere indkomst. Du får 90 % af din gennemsnitlige løn, dog maksimalt 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede i 2026. Vil du vide præcis, hvad du kan få? Prøv vores dagpenge beregner.
Se priser og vilkår hos Det Faglige Hus
Hvem kan blive medlem af en a-kasse?
Stort set alle. Du skal opfylde tre basale krav:
- Du skal have bopæl i Danmark (eller arbejde i Danmark)
- Du skal være mellem 18 og 65 år (folkepensionsalderen)
- Du skal vælge en a-kasse, der matcher din situation (tværfaglig eller faglig)
Det er det. Ingen krav om bestemt uddannelse, bestemt branche eller bestemt ansættelsesform. Lønmodtagere, selvstændige, nyuddannede, studerende og ledige kan alle blive medlem. Selv folk der aldrig har haft et job i Danmark kan melde sig ind.
For selvstændige gælder særlige regler for dagpengeberettigelse, men selve medlemskabet er åbent for alle. Læs mere i vores guide til a-kasse for selvstændige.
De fire typer medlemskab
Når du melder dig ind i en a-kasse, registreres du under en bestemt medlemskategori. Der er fire typer:
Fuldtidsforsikret
Den mest almindelige type. Du er fuldtidsforsikret, hvis du arbejder 30 timer eller mere om ugen, eller hvis du ønsker dagpenge baseret på fuldtidsbeskæftigelse. Fuldtidsforsikrede har ret til den højeste dagpengesats. I 2026 er maksimum 22.041 kr. om måneden.
Deltidsforsikret
Er du deltidsansat og arbejder under 30 timer om ugen, kan du vælge deltidsforsikring. Kontingentet er lidt lavere, men dagpengesatsen er også lavere: maksimalt 14.694 kr. om måneden i 2026. Du kan altid skifte fra deltid til fuldtid, hvis din situation ændrer sig. Læs mere om a-kasse på deltid.
Studiemedlem
Gratis medlemskab for studerende i op til 5 år. Du optjener anciennitet, mens du studerer, og har ret til dimittenddagpenge, når du er færdiguddannet. Et studiemedlemskab er altså en investering i din fremtid, der ikke koster dig noget. Læs vores guide til a-kasse for studerende.
Selvstændig
Selvstændige kan være medlem af en a-kasse og opnå dagpengeret. Reglerne er anderledes end for lønmodtagere, bl.a. i forhold til dokumentation af indkomst og ophør af virksomhed. Men grundlæggende er a-kasse lige så relevant for selvstændige som for ansatte.
Se ASE's tilbud til selvstændige
Krav for at få dagpenge
At være medlem af en a-kasse giver dig ikke automatisk ret til dagpenge. Der er betingelser, du skal opfylde. Her er de vigtigste:
Medlemskabskrav
Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år, før du har ret til dagpenge. Det er en karensperiode, der sikrer, at folk ikke melder sig ind i sidste øjeblik. Anciennitet tæller fra den dag, du melder dig ind. Og den følger med, hvis du skifter a-kasse.
Indkomstkrav
Du skal have haft en vis indkomst inden for de seneste 3 år. I 2026 skal du have tjent mindst 263.232 kr. inden for 3 år (for fuldtidsforsikrede). Det svarer til knap 7.312 kr. om måneden i gennemsnit. For deltidsforsikrede er kravet 175.488 kr. inden for 3 år.
Rådighedskrav
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du aktivt søger job, kan tiltræde en stilling med kort varsel og deltager i de aktiviteter, din a-kasse og jobcenter tilbyder. Er du syg eller på ferie, gælder særlige regler.
Dimittendregler
Nyuddannede (dimittender) har særlige regler. Har du afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og været a-kassemedlem i mindst ét år, kan du få dimittenddagpenge. Satsen er lavere end den almindelige dagpengesats, men den giver dig et sikkerhedsnet, mens du søger dit første job. Læs mere om a-kasse for nyuddannede.
Sådan beregnes dagpenge
Dagpenge beregnes ud fra din tidligere indkomst. Hovedreglen er enkel: du får 90 % af din gennemsnitlige månedsløn de seneste 24 måneder. Men der er et loft.
For fuldtidsforsikrede er den højeste dagpengesats 22.041 kr. om måneden i 2026. Det betyder, at hvis du tjente 30.000 kr. om måneden, ville 90 % være 27.000 kr., men du ville stadig kun få 22.041 kr. Dagpengeloftet rammer altså alle, der tjener mere end cirka 24.490 kr. om måneden.
For deltidsforsikrede er loftet 14.694 kr. om måneden. Og for dimittender afhænger satsen af, om du har forsørgerpligt eller ej.
Der findes også et beskæftigelsestillæg, der giver dig en højere sats de første 3 måneder af din ledighedsperiode. Med beskæftigelsestillæg kan fuldtidsforsikrede få op til 26.198 kr. om måneden. Det er en gulerod for dem, der har haft stabil beskæftigelse.
Du kan beregne din personlige dagpengesats med vores dagpenge beregner, eller læs alle detaljer i guiden om dagpengesatser i 2026.
Se Krifas priser og meld dig ind
Forskellen på a-kasse og fagforening
Det er et af de mest stillede spørgsmål. Og forvirringen er forståelig, for mange forbinder de to begreber. Men de er grundlæggende forskellige.
En a-kasse handler om dagpenge. Den sikrer dig økonomisk, hvis du bliver ledig. Fagforeningen handler om dine rettigheder på arbejdspladsen: løn, arbejdsvilkår, overenskomster og juridisk hjælp ved konflikter.
Du kan have a-kasse uden fagforening. Du kan have fagforening uden a-kasse. Og du kan have begge dele, enten fra samme organisation eller fra to forskellige. Der er ingen lovkrav om at vælge det ene eller det andet.
Nogle a-kasser er tæt knyttet til fagforeninger. HK, 3F og FOA er eksempler, hvor a-kasse og fagforening typisk hører sammen. Andre organisationer, som Det Faglige Hus og Krifa, tilbyder begge dele i en tværfaglig pakke, så du kan samle det hele ét sted uanset branche.
Men der er også a-kasser, der kun er a-kasse. ASE og Min A-kasse er rene a-kasser uden fagforening. De er typisk billigst, fordi du kun betaler for dagpengedelen.
Vil du dykke dybere? Læs vores guide til a-kasse vs fagforening eller se vores oversigt over a-kasser uden fagforening.
Hvorfor bør alle have en a-kasse?
Det korte svar: fordi du ikke ved, hvad der sker i morgen. Selv det mest stabile job kan forsvinde. Fusioner, nedskæringer, konkurser og omstruktureringer rammer hvert år tusindvis af danskere, der ikke havde regnet med det.
Uden a-kasse har du ingen dagpengeret. Ingen buffer. Du er henvist til kontanthjælp, som kræver, at din formue er under et vist niveau, at din eventuelle partner ikke tjener for meget, og at du opfylder en række andre betingelser. Dagpenge har ingen formuekrav. Du får dem, uanset hvad der står på din opsparingskonto.
Og så er der det praktiske: a-kassekontingentet er fradragsberettiget. Billigste a-kasse koster under 100 kr. om måneden efter skat. Til sammenligning er den højeste dagpengesats over 22.000 kr. om måneden. Det er en forsikring, hvor prisen er lav og udbyttet potentielt enormt.
Der er også en karensperiode at tænke på. Du skal være medlem i ét år, før du har ret til dagpenge. Melder du dig ind den dag, du bliver ledig, er det for sent. Så tænk på a-kasse som en forsikring, du tegner, mens solen skinner.
Meld dig ind hos Min A-kasse fra 116 kr./md.
Tværfaglig eller faglig a-kasse?
A-kasser i Danmark falder i to kategorier: tværfaglige og faglige.
Tværfaglige a-kasser optager alle, uanset branche eller uddannelse. Det Faglige Hus, ASE, Krifa, Min A-kasse, CA A-kasse og Lederne er eksempler. De er typisk billigere og mere fleksible, fordi de ikke er bundet til en bestemt faggruppe.
Faglige a-kasser er knyttet til bestemte faggrupper. HK dækker kontor- og butiksansatte. 3F dækker ufaglærte og faglærte inden for transport, industri og service. Akademikernes dækker folk med en lang videregående uddannelse. FOA dækker offentligt ansatte inden for pleje, omsorg og pædagogik.
Fordelen ved faglige a-kasser er, at de kender din branche og ofte kan tilbyde mere målrettet rådgivning. Ulempen er, at de kan være dyrere, og at du skal skifte, hvis du skifter branche.
Fordelen ved tværfaglige a-kasser er fleksibilitet og lavere pris. Du behøver aldrig skifte, uanset hvad du laver. For de fleste er en tværfaglig a-kasse det mest praktiske valg. Læs mere i vores guide til tværfaglige a-kasser.
Sådan melder du dig ind i en a-kasse
Indmeldelse er enkelt og tager typisk under 5 minutter. Alle a-kasser har online tilmelding, og processen er nogenlunde den samme:
- Vælg en a-kasse, der passer til din situation (brug vores sammenligning for at finde den rigtige)
- Gå ind på a-kassens hjemmeside og klik "Bliv medlem" eller tilsvarende
- Udfyld formularen med dine personlige oplysninger, CPR-nummer og ansættelsesinformation
- Vælg din forsikringstype (fuldtid eller deltid) og eventuelle tilkøb (fagforening, lønsikring)
- Bekræft din tilmelding, typisk med MitID
Din a-kasse bekræfter indmeldelsen, og du begynder at optjene anciennitet med det samme. Kontingentet trækkes typisk hver måned via PBS eller betalingskort.
Skifter du fra en anden a-kasse, sørger den nye a-kasse for at opsige dit gamle medlemskab. Du behøver altså ikke selv kontakte den gamle a-kasse. Din anciennitet overføres automatisk. Læs mere om at skifte a-kasse.
A-kassens rolle ud over dagpenge
De fleste tænker på dagpenge, når de hører "a-kasse". Men a-kassen tilbyder mere end det.
Karriererådgivning er en stor del af pakken hos mange a-kasser. Det kan være hjælp til CV, ansøgninger, forberedelse til jobsamtaler og sparring om karriereskift. Nogle a-kasser tilbyder også netværksarrangementer, workshops og adgang til jobdatabaser.
Lønsikring er et tilkøb hos flere a-kasser. Det er en forsikring, der dækker en del af forskellen mellem dagpenge og din normale løn, typisk i de første 6-12 måneder af en ledighedsperiode. Det er relevant for dig, hvis du har høje faste udgifter og vil undgå et drastisk fald i indkomst. Se vores guide til lønsikring for detaljer.
Efterløn er en ordning for dem, der vil trække sig fra arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen. Efterlønsbidrag betales gennem a-kassen. Det er ikke relevant for alle, men for dem, der er tæt på pensionsalderen, er det en vigtig del af a-kassens tilbud.
Se CA A-kasses lønsikring og karriereservice
Hvad koster en a-kasse?
Prisen varierer fra a-kasse til a-kasse. De billigste tværfaglige a-kasser koster omkring 100-150 kr. om måneden. Faglige a-kasser med fagforening inkluderet kan koste over 500 kr. om måneden. Studiemedlemskab er altid gratis.
Kontingentet består af to dele: et lovpligtigt bidrag (ens for alle a-kasser) og et administrationsbidrag (det der varierer). Det lovpligtige bidrag dækker den statslige del af dagpengesystemet. Administrationsbidraget dækker a-kassens drift, service og rådgivning.
Hele kontingentet er fradragsberettiget. Betaler du 200 kr. om måneden, og din trækprocent er 37 %, sparer du 74 kr. i skat. Den reelle udgift er altså 126 kr. om måneden. For mange a-kasser betyder det, at den effektive pris er under 100 kr. om måneden.
Vi har lavet en detaljeret sammenligning af a-kassepriser, så du kan finde den billigste a-kasse, der matcher dine behov.
Dagpengeperioden: hvor længe kan du få dagpenge?
Du kan modtage dagpenge i op til 2 år (3.848 timer for fuldtidsforsikrede) inden for en 3-årig referenceperiode. Det svarer til omtrent 2 år og 4 måneder i kalendertid, da der er 160,33 timer per måned.
Perioden kan forlænges, hvis du arbejder under ledighedsperioden. Timer, du arbejder, trækkes ikke fra din dagpengeret. Tværtimod kan de forlænge din referenceperiode. Det er altså en fordel at tage midlertidigt arbejde, mens du søger fast beskæftigelse.
Når dagpengeperioden udløber, overgår du til kontanthjælp, hvis du opfylder betingelserne. Men du kan genoptjene dagpengeretten ved at arbejde tilstrækkeligt mange timer. Reglerne er komplicerede, men din a-kasse vejleder dig hele vejen.
Konsekvensen af ikke at have en a-kasse
Lad os være ærlige om det. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse og bliver ledig, har du ingen dagpengeret. Punkt.
Din eneste mulighed er kontanthjælp. Og kontanthjælp er ikke det samme som dagpenge. Kontanthjælp kræver, at din formue er under 10.000 kr. (for enlige). Er du gift, tæller din partners indkomst med. Har du en bil, der vurderes til mere end grænsen, kan du blive bedt om at sælge den. Dagpenge har ingen formuekrav. Du kan have millioner på kontoen og stadig modtage dagpenge.
Kontanthjælpssatsen er lavere end dagpengesatsen. Og processen er mere bureaukratisk. Du skal igennem en vurdering hos kommunen, der undersøger, om du har andre muligheder, før de bevilger hjælpen.
Så ja, en a-kasse er det klogeste valg. Prisen er lav, fradraget reducerer den yderligere, og sikkerhedsnettet er langt bedre end alternativet.
Se Ledernes a-kasse og bliv medlem
A-kasse og jobsøgning: din a-kasse som sparringspartner
Mange tror, at a-kassens rolle stopper ved dagpengechecken. Det er forkert. De fleste a-kasser spiller en aktiv rolle i din jobsøgning og kan være en værdifuld sparringspartner.
Når du bliver ledig, tilbyder din a-kasse typisk en indledende samtale, hvor I gennemgår din situation, din erfaring og dine karrieremuligheder. Det er ikke bare en formalitet. En god rådgiver kan hjælpe dig med at identificere brancher, du ikke selv havde overvejet, og pege dig i retning af jobs, der matcher dine kompetencer.
CV-hjælp er en af de mest benyttede services. Din a-kasse kan gennemgå dit CV, foreslå forbedringer og sikre, at det er tilpasset de stillinger, du søger. Det lyder banalt, men et velskrevet CV kan gøre forskellen mellem at blive inviteret til samtale og at ende i bunken med afslag.
Flere a-kasser tilbyder også workshops om jobsøgning, netværk og personlig branding. Nogle har onlinekurser, du kan tage i dit eget tempo. Andre arrangerer netværksarrangementer, hvor du møder andre jobsøgere og potentielle arbejdsgivere. Det er gratis og inkluderet i dit medlemskab.
Og så er der det lovpligtige: som dagpengemodtager skal du deltage i samtaler med din a-kasse og dit jobcenter. A-kassen holder typisk kontaktsamtaler med dig med jævne mellemrum for at sikre, at du er aktiv i din jobsøgning og for at hjælpe dig videre, hvis det kniber.
Hvad sker der, hvis du ikke melder dig ind?
Lad os gentage det, for det er vigtigt. Uden a-kasse har du ingen dagpengeret.
Det er der overraskende mange danskere, der ignorerer. Ifølge Danmarks Statistik er der stadig hundredtusindvis af beskæftigede danskere, der ikke er medlem af en a-kasse. Nogle tror, de er sikret gennem deres arbejdsplads. Andre regner med, at de aldrig bliver ledige. Og nogen synes simpelthen, det er for dyrt.
Men fakta er: arbejdsgiveren har ingen forpligtelse til at sikre din indkomst, efter du er opsagt. Din funktionærretlige opsigelsesfrist giver dig tid, men når fratrædelsesdagen kommer, stopper lønnen. Og hvis du ikke har en a-kasse, har du intet at falde tilbage på.
Kontanthjælp er det eneste alternativ. Og kontanthjælp er ikke bare et lavere beløb. Det er en helt anden oplevelse. Du skal dokumentere, at du og din partner tilsammen har en formue under grænsen. Du skal igennem en helhedsvurdering hos kommunen. Processen tager tid. Og beløbet er mærkbart lavere end dagpenge.
Til sammenligning: dagpenge har ingen formuekrav. Du kan eje et hus, have en opsparing og stadig modtage fulde dagpenge. Du kan begynde at modtage dagpenge fra din første dag som ledig (minus en karensdag). Og processen er langt hurtigere og mere strømlinet.
A-kasse som nyuddannet: en særlig mulighed
Nyuddannede har en unik mulighed. Har du afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og været a-kassemedlem i mindst ét år, kan du få dimittenddagpenge. Det er en slags "starthjælp" til arbejdsmarkedet.
Dimittendsatsen er lavere end den almindelige dagpengesats. Men den giver dig et økonomisk fundament, mens du søger dit første job. For mange nyuddannede er det forskellen mellem at kunne fokusere på jobsøgningen og at skulle tage det første og bedste for at betale huslejen.
Det geniale er, at studiemedlemskabet er gratis. Du betaler altså 0 kr. under hele din uddannelse og optjener alligevel den anciennitet, du har brug for. Det er nemlig ét af de bedste tilbud i det danske velfærdssystem, og der er ingen grund til ikke at udnytte det. Læs mere om a-kasse for studerende og a-kasse for nyuddannede.
Ofte overset: a-kasse og barsel, sygdom, ferie
Der er en række situationer, hvor din a-kassestatus påvirkes, selv om du ikke er ledig. Det er godt at kende dem på forhånd.
Barsel: Under barsel er du stadig medlem af din a-kasse og betaler kontingent. Din anciennitet tæller med. Men du kan ikke modtage dagpenge under barslen, da du modtager barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i stedet. Når barslen slutter, og du vender tilbage til arbejdsmarkedet, er din dagpengeret intakt.
Sygdom: Er du ledig og bliver syg, overgår du typisk fra dagpenge til sygedagpenge. Din a-kasse melder det til kommunen, og der sker et skift i udbetalingen. Din dagpengeperiode "fryses" under sygdommen, så du ikke bruger af den.
Ferie: Som dagpengemodtager har du ret til feriedagpenge, der erstatter dine dagpenge, mens du holder ferie. Det svarer til din dagpengesats, men udbetales for feriedage i stedet for ledighedsdage. Kontakt din a-kasse for at aftale ferie og undgå, at der opstår forvirring om din rådighed.
Udlandsophold: Rejser du til udlandet, mens du er ledig, gælder særlige regler. Du kan i visse tilfælde tage dine dagpenge med til et andet EU-land for at søge job der. Men det kræver forudgående godkendelse fra din a-kasse. Rejser du uden for EU, mister du typisk din dagpengeret for perioden.
Meld dig ind i Det Faglige Hus og få hjælp fra dag ét
Hvor mange a-kasser er der i Danmark?
I Danmark er der cirka 24 godkendte a-kasser. Tallet ændrer sig en sjælden gang, når a-kasser fusionerer eller nye oprettes. Men det har ligget stabilt omkring 24 i de seneste år.
Blandt de 24 er der et bredt udvalg: fra små, specialiserede a-kasser for bestemte faggrupper til store, tværfaglige organisationer med hundredtusindvis af medlemmer. De tværfaglige a-kasser er typisk størst, fordi de optager alle uanset branche.
Alle a-kasser er godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og underlagt den samme lovgivning. Det betyder, at dagpengereglerne er ens, uanset hvilken a-kasse du vælger. Forskellen ligger i kontingentet, serviceniveauet, de digitale løsninger og eventuelle tilkøbsmuligheder som fagforening og lønsikring.
Du kan se alle a-kasser og sammenligne dem på vores oversigt over de bedste a-kasser.
Opsummering
En a-kasse er en arbejdsløshedskasse, der sikrer dig dagpenge ved ledighed. Du betaler et månedligt kontingent, som er fradragsberettiget, og til gengæld har du ret til dagpenge, hvis du mister dit job. Systemet er frivilligt, men over 2 millioner danskere er med, fordi alternativet er langt ringere.
For at få dagpenge skal du have været medlem i mindst ét år og opfylde et indkomstkrav. Dagpengesatsen er 90 % af din tidligere løn, dog med et loft. Du kan modtage dagpenge i op til 2 år inden for en 3-årig periode.
Du kan vælge mellem tværfaglige og faglige a-kasser. Tværfaglige er billigst og mest fleksible. Faglige kender din branche bedre. Uanset hvad du vælger, kan du altid skifte, og din anciennitet følger med.
Brug vores sammenligning af a-kasser for at finde den bedste og billigste løsning til din situation.