Dagpengesatser i 2026: det fulde overblik
Dagpengesatsen i 2026 er maks 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede. Det er det højeste beløb, du kan modtage i dagpenge, uanset hvad du tjente, før du blev ledig.
Men der er flere satser, afhængigt af din forsikringstype, din situation og din anciennitet. Lad os gennemgå dem alle.
Fuldtidsforsikrede
Er du fuldtidsforsikret (arbejder 30+ timer om ugen), kan du få op til 22.041 kr. om måneden i dagpenge. Beløbet beregnes som 90 % af din gennemsnitlige månedsløn de seneste 24 måneder, dog med det nævnte loft. De fleste, der har haft en normal fuldtidsindkomst, rammer loftet.
Deltidsforsikrede
Deltidsforsikrede kan få op til 14.694 kr. om måneden. Beregningen er den samme: 90 % af din gennemsnitlige løn, men loftet er lavere, fordi du er forsikret til deltidsbeskæftigelse.
Dimittender med forsørgerpligt
Nyuddannede, der har afsluttet en uddannelse og har forsørgerpligt, kan få op til 18.074 kr. om måneden. Satsen svarer til 82 % af den maksimale dagpengesats.
Dimittender uden forsørgerpligt
Nyuddannede uden forsørgerpligt får en lavere sats: op til 15.759 kr. om måneden, svarende til 71,5 % af den maksimale sats.
Beskæftigelsestillæg (de første 3 måneder)
Har du haft stabil beskæftigelse, kan du få et beskæftigelsestillæg oven i dine dagpenge de første 3 måneder af din ledighedsperiode. Tillægget er op til 4.157 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede, hvilket giver en samlet sats på op til 26.198 kr. om måneden. For deltidsforsikrede er den samlede sats med tillæg op til 17.465 kr.
Beskæftigelsestillægget er en gulerod for dem, der har arbejdet stabilt. Det giver en blødere overgang fra løn til dagpenge i de første måneder af ledighed.
Vil du beregne din personlige sats? Prøv vores dagpenge beregner.
Se Det Faglige Hus og sikr dig dagpengeret
Sådan beregnes dagpenge: 90 %-reglen
Dagpenge beregnes ud fra din tidligere indkomst. Hovedreglen er enkel: du får 90 % af din gennemsnitlige månedsløn.
A-kassen ser på din indkomst de seneste 24 måneder (for fuldtidsforsikrede) og beregner et gennemsnit. 90 % af det gennemsnit er din dagpengesats. Men der er et loft: du kan aldrig få mere end 22.041 kr. om måneden (fuldtid) eller 14.694 kr. (deltid).
Det betyder, at 90 %-reglen kun gør en forskel, hvis du tjente under loftet. Tjente du mere end ca. 24.490 kr. om måneden, rammer du loftet, og din dagpengesats er 22.041 kr. uanset hvad.
Eksempler ved forskellige lønniveauer
Her er, hvad dagpengesatsen bliver ved forskellige månedsindkomster (fuldtidsforsikrede, 2026):
- Månedsløn 20.000 kr.: 90 % = 18.000 kr./md. i dagpenge (under loftet)
- Månedsløn 22.000 kr.: 90 % = 19.800 kr./md. i dagpenge (under loftet)
- Månedsløn 25.000 kr.: 90 % = 22.500 kr., men loftet giver 22.041 kr./md.
- Månedsløn 30.000 kr.: 90 % = 27.000 kr., men loftet giver 22.041 kr./md.
- Månedsløn 40.000 kr.: 90 % = 36.000 kr., men loftet giver 22.041 kr./md.
- Månedsløn 60.000 kr.: 90 % = 54.000 kr., men loftet giver 22.041 kr./md.
Som du kan se, mærker du først dagpengeloftet tydeligt, når din løn er over ca. 25.000 kr. For alle med en gennemsnitlig dansk fuldtidsindkomst gælder det, at dagpenge dækker langt mindre end den faktiske løn.
Det er her, lønsikring kan være relevant. Lønsikring dækker en del af gabet mellem dagpenge og din tidligere løn. Læs mere i vores guide til lønsikring.
Dagpenge efter skat
Dagpenge beskattes som almindelig indkomst. Du betaler kommuneskat, sundhedsbidrag og eventuelt kirkeskat af dine dagpenge, ligesom af din løn. Men du betaler ikke AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) af dagpenge.
Det betyder, at du reelt beholder en lidt højere procentdel af dine dagpenge end af din løn (fordi AM-bidraget mangler). Men dagpengebeløbet er lavere, så nettoresultatet er stadig markant mindre end en typisk nettoløn.
Her er et overslag for den maksimale dagpengesats med en typisk trækprocent:
- Maks dagpenge (fuldtid): 22.041 kr./md.
- Typisk trækprocent: ca. 37 %
- Skat: ca. 8.155 kr.
- Udbetalt: ca. 13.886 kr./md.
Ca. 13.886 kr. om måneden. Det er, hvad du reelt får udbetalt, hvis du har den højeste dagpengesats. Det kan lyde af lidt, men husk: det er et sikkerhedsnet, ikke en erstatning for din fulde løn.
Med beskæftigelsestillæg (de første 3 måneder) kan udbetalingen være højere: ca. 16.505 kr./md. efter skat ved den maksimale sats med tillæg.
Meld dig ind i ASE og sikr dig dagpengeret
Krav for at modtage dagpenge
Det er ikke nok at være medlem af en a-kasse. Du skal opfylde en række betingelser for at få dagpenge:
1. Mindst ét års medlemskab
Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år (12 måneder), før du har ret til dagpenge. Denne karensperiode starter den dag, du melder dig ind. Det er derfor vigtigt at melde sig ind i god tid. Anciennitet fra en anden a-kasse tæller med, hvis du har skiftet. Se vores guide til at skifte a-kasse.
2. Indkomstkrav
Du skal have haft en vis indkomst inden for de seneste 3 år. For fuldtidsforsikrede er kravet 263.232 kr. inden for 3 år (2026). For deltidsforsikrede er kravet 175.488 kr. Indkomsten opgøres på baggrund af din ATP-indberetning og din skattemæssige indkomst.
3. Tilmelding til Jobnet
Du skal melde dig ledig på Jobnet.dk senest den første dag, du er ledig. Det er et krav for at modtage dagpenge. Du skal oprette en profil, uploade dit CV og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
4. Rådighedskrav
Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du aktivt søger job (typisk minimum 2 job om ugen), kan tiltræde en stilling med kort varsel og deltager i samtaler og aktiviteter hos din a-kasse og dit jobcenter.
5. Ikke selvforskyldt ledig
Bliver du fyret, har du ret til dagpenge med det samme (efter en karensdag). Siger du selv op uden gyldig grund, kan du få en karantæneperiode på 3 uger, hvor du ikke modtager dagpenge. Gyldig grund kan være mobning, sundhedsproblemer eller væsentlige ændringer i ansættelsesvilkår.
Dagpengeperioden: 2 år inden for 3 år
Du kan modtage dagpenge i op til 2 år (3.848 timer for fuldtidsforsikrede) inden for en 3-årig referenceperiode.
Det virker sådan: fra den dag du begynder at modtage dagpenge, åbnes en referenceperiode på 3 år. Inden for de 3 år kan du bruge 3.848 timers dagpenge. Timer, du arbejder, forbruger ikke dagpengetimer, men perioder med sygdom, ferie og lignende tæller anderledes.
Arbejder du under ledighedsperioden (fx deltid, vikariat eller midlertidigt), kan din referenceperiode forlænges. Det er en fordel at tage arbejde, selv kortvarigt, da det kan give dig længere tid med dagpengeret.
Når dagpengeperioden udløber
Udløber din dagpengeperiode uden at du er kommet i job, mister du retten til dagpenge. Du kan herefter søge kontanthjælp, hvis du opfylder betingelserne. Men kontanthjælp kræver lavere formue og har strammere krav.
Du kan genoptjene dagpengeretten ved at arbejde tilstrækkeligt mange timer. For fuldtidsforsikrede kræves 1.924 timers arbejde inden for 3 år. Det svarer til ca. 1 års fuldtidsarbejde.
Meld dig ind i Krifa og sikr dig mod ledighed
Dimittendregler: dagpenge for nyuddannede
Nyuddannede (dimittender) har ret til dagpenge, selvom de aldrig har haft et fuldtidsjob. Men reglerne er anderledes end for lønmodtagere.
For at få dimittenddagpenge skal du:
- Have afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- Tilmelde dig a-kassen som dimittend senest 14 dage efter uddannelsens afslutning
- Have været a-kassemedlem i mindst ét år
Dimittendsatsen er lavere end den almindelige dagpengesats. I 2026 er den 18.074 kr./md. med forsørgerpligt og 15.759 kr./md. uden. Satsen er fast og baseres ikke på din tidligere indkomst (da du typisk ikke har haft en relevant indkomst under uddannelsen).
Dimittendperioden er 1 måned (karens) + 12 måneder med dagpenge. Herefter overgår du til den almindelige dagpengeordning, hvis du opfylder indkomstkravet, eller du mister dagpengeretten, hvis du ikke gør.
Læs hele guiden til a-kasse for nyuddannede for alle detaljer om dimittendregler.
Dagpenge og formue: ingen formuekrav
En af de mest værdifulde egenskaber ved dagpenge er, at der ikke er formuekrav. Du kan have en million kroner på kontoen, eje et hus og have aktier, og stadig modtage fulde dagpenge. Det er en vigtig forskel fra kontanthjælp.
Kontanthjælp kræver, at din formue er under en vis grænse (ca. 10.000 kr. for enlige). Har du mere, skal du bruge opsparingen, før du kan modtage kontanthjælp. Dagpenge har ingen sådanne krav. Det gør systemet langt mere attraktivt for alle, der har opsparet selv en beskeden formue.
Det er netop derfor, a-kasse er relevant for alle indkomstniveauer. Uanset om du tjener 25.000 kr. eller 80.000 kr. om måneden, uanset om du har 0 kr. eller 2 millioner på kontoen, giver dagpenge dig en basisindkomst, der ikke er betinget af din formue.
Dagpenge for selvstændige
Selvstændige kan også modtage dagpenge, men reglerne er anderledes end for lønmodtagere.
For at få dagpenge som selvstændig skal du dokumentere, at din virksomhed er ophørt, at den er overdraget, eller at du varigt har trukket dig ud af driften. Du kan ikke modtage dagpenge og drive virksomhed samtidig (med visse undtagelser for bibeskæftigelse).
Dagpengesatsen beregnes på baggrund af din indkomst fra virksomheden. Reglen er den samme: 90 % af din gennemsnitlige indkomst, dog med loftet på 22.041 kr./md. Men opgørelsen af selvstændig indkomst er mere kompliceret end for lønmodtagere.
Læs mere i vores guide til a-kasse for selvstændige.
Dagpenge og supplerende dagpenge
Arbejder du deltid, mens du er ledig, kan du modtage supplerende dagpenge. Det vil sige, at du får dagpenge for de timer, du ikke arbejder, og løn for de timer, du arbejder.
Supplerende dagpenge har en tidsbegrænsning. Du kan modtage dem i op til 30 uger inden for en 104-ugers periode. Overskrides grænsen, kan du ikke længere få supplerende dagpenge, med mindre du har ret til en ny periode.
Det er en god ordning for dem, der finder deltidsarbejde og vil supplere indkomsten, mens de søger en fuldtidsstilling. A-kassen beregner det præcise beløb baseret på dine arbejdstimer.
Se Min A-kasse og hold styr på dine dagpenge digitalt
Gabet mellem dagpenge og løn
For de fleste danskere er dagpenge betydeligt lavere end deres normale løn. Det kan komme som et chok, når regningen lander.
Den gennemsnitlige danske fuldtidsløn er markant højere end dagpengeloftet. Det betyder, at mange oplever et indkomstfald på 30-60 % ved ledighed. Har du høje faste udgifter (bolig, bil, lån), kan det blive stramt.
Lønsikring er en mulighed for at dække gabet. Det er en tillægsforsikring, der typisk dækker op til 80-90 % af din løn de første måneder af ledighed. Flere a-kasser tilbyder det som tilkøb. Se vores guide til lønsikring for en grundig gennemgang.
Dagpenge og samlevende: påvirker partnerens indkomst?
Nej. Dagpenge er en individuel ydelse. Din partners indkomst, formue eller beskæftigelsesstatus har ingen indflydelse på din ret til dagpenge eller din dagpengesats. Du kan have en partner, der tjener en million om året, og stadig modtage fulde dagpenge.
Det er en afgørende forskel fra kontanthjælp. Ved kontanthjælp tæller partnerens indkomst med, og er partneren i arbejde med en vis indkomst, kan du miste retten til kontanthjælp helt. Dagpenge har ingen sådanne regler. Det er din forsikring, og den udbetales til dig uanset husstandens samlede økonomi.
Det er også grunden til, at dagpenge er så værdifulde for familier med høje faste udgifter. Selv hvis den ene partner er i arbejde, kan tabet af den andens indkomst presse økonomien. Dagpenge sikrer en basisindkomst, der ikke afhænger af, hvad den anden tjener.
Dagpenge under barsel og orlov
Du kan ikke modtage dagpenge og barselsdagpenge samtidig. Under barsel modtager du barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Din dagpengeperiode tæller ikke ned, mens du er på barsel. Når barslen slutter, genoptager du dine dagpenge, hvor du slap.
Det samme gælder orlov uden løn. Er du på orlov (fx uddannelsesorlov), kan du ikke modtage dagpenge i orloven. Men din dagpengeperiode fryses, og du har stadig din fulde ret, når orloven slutter.
En undtagelse er perioder med sygedagpenge. Under sygdom overgår du til sygedagpenge, og dagpengeperioden fryses ligeledes. A-kassen hjælper dig med overgangen.
Karensdag og venteperioder
Første dag som ledig er en karensdag. Du modtager ikke dagpenge for den dag. Det er en slags selvrisiko. Herefter udbetales dagpenge fra dag 2.
Er du selvforskyldt ledig (fx sagt op selv uden gyldig grund), kan der være en karantæneperiode på 3 uger (111 timer), hvor du ikke modtager dagpenge. A-kassen vurderer, om din opsigelse var selvforskyldt, og informerer dig om eventuel karantæne.
Dimittender har en karensperiode på 1 måned efter uddannelsens afslutning, før dagpengene begynder.
Sådan får du den højeste dagpengesats
Der er ikke noget trick. Dagpengesatsen afhænger af din tidligere indkomst og dit forsikringsniveau. Men her er tre ting, du kan gøre for at sikre den bedst mulige sats:
- Vær fuldtidsforsikret: Den maksimale sats for fuldtid er højere end for deltid. Er du deltidsforsikret, men arbejder fuldtid, bør du skifte til fuldtidsforsikring.
- Sørg for stabil indkomst: Dagpenge beregnes som gennemsnit over 24 måneder. Perioder med lav indkomst trækker gennemsnittet ned. Undgå lange perioder uden indkomst, hvis du kan.
- Udnyt beskæftigelsestillægget: Har du arbejdet stabilt, kan du få et tillæg de første 3 måneder. Det kræver ikke noget ekstra fra dig, men det er godt at vide, at det findes, så du kan planlægge din økonomi.
Brug vores dagpenge beregner for at beregne din personlige sats, og se præcis hvad du kan forvente at modtage.
Se CA A-kasse med lønsikring og karriererådgivning
Dagpenge og skat: AM-bidrag og personfradrag
En vigtig detalje, som mange overser: du betaler ikke AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag på 8 %) af dagpenge. Af din løn trækkes AM-bidrag, før resten beskattes. Men dagpenge er fritaget. Det betyder, at en dagpengesats på 22.041 kr. er lidt mere "værd" i skat-kroner end det samme beløb i løn.
Dit personfradrag gælder stadig, når du modtager dagpenge. Personfradraget er den del af din indkomst, du ikke betaler bundskat af. I 2026 er personfradraget ca. 49.700 kr. om året, svarende til ca. 4.142 kr. om måneden. Det reducerer din effektive skatteprocent og øger din nettoudbetaling.
Kombinationen af intet AM-bidrag og personfradrag gør, at den reelle nettoudbetaling fra dagpenge kan være lidt højere, end en simpel trækprocent-beregning antyder. Det præcise beløb afhænger af dine individuelle skatteforhold.
Genoptjening af dagpengeret
Har din dagpengeperiode udløbet, kan du genoptjene retten til en ny dagpengeperiode ved at arbejde tilstrækkeligt. For fuldtidsforsikrede kræves 1.924 timers beskæftigelse inden for 3 år. For deltidsforsikrede er kravet 1.258 timer.
1.924 timer svarer til ca. 12 måneders fuldtidsarbejde. Det behøver ikke være sammenhængende. Du kan opnå det gennem en kombination af deltidsjob, vikariater og midlertidige ansættelser. Hver arbejdstime tæller med, uanset jobtypen.
Genoptjening giver dig en helt ny dagpengeperiode på 2 år. Det er altså muligt at "genoplive" din dagpengeret, selvom den er udløbet. Men det kræver, at du får tilstrækkeligt arbejde. A-kassen holder styr på dine timer og meddeler dig, når du har genoptjent retten.
Dagpenge og boligsituation: kan du beholde din bolig?
Et af de mest presserende spørgsmål, når du bliver ledig, er: kan jeg beholde min bolig? Svaret afhænger af dit lønniveau og dine boligudgifter.
Med den maksimale dagpengesats på ca. 13.886 kr. efter skat skal du dække husleje eller ydelser, forbrugsregninger, transport, mad og alt andet. Bor du i en lejlighed i København til 8.000-10.000 kr. om måneden, er der ikke meget til overs.
Her er det, lønsikring kan gøre en forskel. Ved at lukke gabet mellem dagpenge og din normale løn kan lønsikring give dig de ekstra tusindlapper, der er forskellen mellem at beholde din bolig og at skulle flytte midt i en i forvejen stressende ledighedsperiode.
Alternativet er opsparing. Finansielle rådgivere anbefaler generelt, at du har 3-6 måneders udgifter stående på en opsparingskonto til uforudsete hændelser. Har du det, kan du klare en kortere ledighedsperiode, selv med det fald i indkomst, dagpenge medfører.
Dagpenge og efterløn: hænger det sammen?
Efterløn er en separat ordning, men den administreres af din a-kasse. Efterløn giver dig mulighed for at trække dig fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Beløbet er typisk på niveau med dagpengesatsen, men betingelserne er anderledes.
For at modtage efterløn skal du have betalt efterlønsbidrag i en årrække. Bidraget betales gennem din a-kasse. Det er fradragsberettiget, ligesom dit a-kassekontingent. Læs om fradrag for a-kasse og efterlønsbidrag.
Efterløn er ikke relevant for alle. Mange yngre danskere vælger at frasige sig ordningen og i stedet spare op til pension privat. Men for dem, der er tæt på pensionsalderen og har betalt ind i mange år, kan det være en attraktiv mulighed.
Dagpengesats og a-kasse: er der forskel?
Nej. Din dagpengesats er den samme uanset hvilken a-kasse, du er medlem af. Alle a-kasser i Danmark opererer under samme lovgivning, og dagpengesatsen beregnes efter de samme regler. Vælger du den billigste a-kasse, får du præcis samme dagpengesats som i den dyreste.
Forskellen mellem a-kasser ligger i kontingent, service, karriererådgivning og tilkøbsmuligheder som lønsikring og fagforening. Men dagpengebeløbet? Identisk. Det er fastsat ved lov, ikke af a-kassen.
Det er en vigtig pointe, fordi mange tror, at en dyrere a-kasse giver højere dagpenge. Det gør den ikke. Du betaler mere i kontingent, men du får ikke mere i dagpenge. Brug vores sammenligning af a-kasser for at finde den billigste a-kasse og beholde pengene i lommen.
Historisk udvikling: dagpengesatsen over tid
Dagpengesatsen reguleres hvert år. Den følger den generelle lønudvikling i Danmark via satsreguleringsprocenten. Over de seneste 10 år er den steget gradvist, men den har ikke fulgt med den generelle indkomstudvikling for mange brancher.
Det betyder, at gabet mellem dagpenge og den gennemsnitlige løn er vokset. For 20 år siden dækkede dagpenge en langt større andel af en typisk indkomst, end de gør i dag. Det er baggrunden for, at lønsikring er blevet mere populært.
Politisk er der jævnligt debat om dagpengesatsens niveau. Nogle mener, den bør hæves for at give bedre sikkerhed. Andre mener, den bør holdes på det nuværende niveau for at opretholde incitamentet til at søge arbejde. Uanset holdning er det klogt at kende din sats og planlægge derefter.
Dagpenge og ferie: hvad du skal vide
Også som ledig har du ret til ferie. Og der findes feriedagpenge, der erstatter dine dagpenge i den periode, du holder ferie.
Feriedagpenge udbetales med din sædvanlige dagpengesats. Du har ret til op til 25 dages ferie om året (5 uger). For at holde ferie med feriedagpenge skal du meddele din a-kasse, at du holder ferie. Mens du er på ferie, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Har du optjent feriepenge fra en tidligere ansættelse, kan du kombinere feriepenge og feriedagpenge, men der er regler for, hvor mange dage du kan holde på hver ordning. A-kassen vejleder dig om de præcise regler.
Se Ledernes dagpengerådgivning for specialister
Dagpenge under sygdom
Bliver du syg, mens du er ledig og modtager dagpenge, overgår du til sygedagpenge. Det sker via din a-kasse, der melder det til kommunen. Sygedagpenge administreres af kommunen, ikke af a-kassen.
Satsen for sygedagpenge er typisk den samme som din dagpengesats, men reglerne er forskellige. Under sygdom tæller din dagpengeperiode ikke ned. Du bruger altså ikke af dine 2 års dagpengeret, mens du er syg.
Når du raskmeldes, vender du tilbage til dagpenge hos din a-kasse. Din dagpengeperiode genoptages, hvor den blev sat på pause. Kontakt din a-kasse, så snart du bliver syg, for at sikre en smidig overgang.
Dagpenge og udlandsophold
Modtager du dagpenge og ønsker at søge job i et andet EU/EØS-land, kan du i visse tilfælde tage dine dagpenge med. Det kræver forhåndsgodkendelse fra din a-kasse og udstedelse af et PD U2-dokument (tidligere E 303).
Betingelserne er, at du har modtaget dagpenge i mindst 4 uger, at du tilmelder dig jobservice i det land, du rejser til, og at du aktivt søger job der. Perioden er typisk op til 3 måneder, med mulighed for forlængelse til 6 måneder i visse tilfælde.
Rejser du uden for EU/EØS, mister du typisk din dagpengeret for perioden. Du kan ikke modtage dagpenge, mens du er i Thailand, USA eller andre lande uden for EØS-samarbejdet. Kontakt din a-kasse, inden du rejser, for at undgå overraskelser.
G-dage: dagpenge fra din arbejdsgiver
De første 2 ledighedsdage efter en opsigelse er såkaldte G-dage (godtgørelsesdage). Her betaler din arbejdsgiver, ikke a-kassen. Beløbet svarer til dagpengesatsen.
G-dage gælder, hvis du har været ansat i mindst 74 timer inden for de sidste 4 uger. Din arbejdsgiver skal betale dem automatisk. Gør de ikke det, kan du kontakte din a-kasse, som kan hjælpe med at inddrive beløbet.
Efter G-dagene overgår du til dagpenge fra a-kassen (med en eventuel karensdag). G-dage sikrer, at du ikke står helt uden indkomst de allerførste dage efter en opsigelse.
Opsummering
Dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede er maks 22.041 kr./md. i 2026. Deltidsforsikrede: 14.694 kr. Dimittender: 15.759-18.074 kr. afhængigt af forsørgerpligt. Beskæftigelsestillæg giver op til 26.198 kr./md. de første 3 måneder.
Dagpenge beregnes som 90 % af din gennemsnitlige løn, men der er et loft. Du kan modtage dagpenge i op til 2 år inden for 3 år. Kravene er mindst ét års medlemskab, tilstrækkelig indkomst og rådighed.
Ikke medlem endnu? Sammenlign a-kasser og find den billigste løsning. Jo tidligere du melder dig ind, jo hurtigere har du ret til dagpenge.