Sådan beregnes dine dagpenge
Dagpenge beregnes som 90 % af din gennemsnitlige månedsløn de seneste 24 måneder, dog med et loft på 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede i 2026.
Beregneren ovenfor giver dig et hurtigt estimat. Men lad os gennemgå beregningen i detaljer, så du forstår, hvad der ligger bag tallene.
A-kassen bruger din A-indkomst fra de seneste 24 måneder (for fuldtidsforsikrede) til at beregne dit dagpengegrundlag. Det inkluderer din bruttoløn, pensionsbidrag og andre skattepligtige indkomster fra dit ansættelsesforhold. Overarbejdsbetaling, provision og bonusser tæller også med.
Beregningen lyder: (samlet indkomst over 24 måneder) / 24 = din gennemsnitlige månedsindkomst. 90 % af det beløb = din dagpengesats. Men altså maks 22.041 kr.
90 %-reglen forklaret
90 %-reglen er simpel i princippet: du får 90 % af det, du tjente. Men i praksis er der nuancer.
Det vigtigste at forstå er, at loftet rammer hårdt for de fleste. Med en gennemsnitlig dansk fuldtidsindkomst er 90 % af lønnen næsten altid højere end 22.041 kr. Det betyder, at du ender på maksimalsatsen, uanset om du tjente 30.000 kr. eller 60.000 kr.
90 %-reglen gør kun en reel forskel, hvis du tjente under ca. 24.490 kr. om måneden. For alle over det niveau er det loftet, der bestemmer.
Se alle satser og lofter i vores guide til dagpengesatser i 2026.
Se Det Faglige Hus og sikr dig billig dagpengeret
Beskæftigelsestillæg: ekstra de første 3 måneder
Beskæftigelsestillæg er et ekstra beløb, du kan modtage oven i dine dagpenge de første 3 måneder af din ledighedsperiode. Det er en gulerod for dem, der har haft stabil beskæftigelse.
Tillægget er op til 4.157 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede. Det giver en samlet sats på op til 26.198 kr. om måneden. For deltidsforsikrede er tillægget lavere, og den samlede sats med tillæg er op til 17.465 kr.
For at være berettiget til beskæftigelsestillæg skal du have haft en vis mængde beskæftigelse inden for en nærmere bestemt periode. A-kassen beregner automatisk, om du er berettiget, når du søger dagpenge.
De 3 måneder med tillæg er en del af din samlede dagpengeperiode. Tillægget giver dig altså en blødere overgang fra løn til dagpenge, men det forlænger ikke den samlede dagpengeperiode.
Dimittender: beregning for nyuddannede
Dimittender (nyuddannede) beregnes anderledes. Da du typisk ikke har haft en relevant fuldtidsindkomst under din uddannelse, bruges en fast sats i stedet for 90 %-reglen.
Satsen afhænger af, om du har forsørgerpligt:
- Med forsørgerpligt: 18.074 kr./md. (82 % af maksimalsatsen)
- Uden forsørgerpligt: 15.759 kr./md. (71,5 % af maksimalsatsen)
Det er faste beløb, der ikke afhænger af din eventuelle studieindkomst. Uanset om du arbejdede ved siden af studiet eller ej, er dimittendsatsen den samme.
Dimittendperioden har en karens på 1 måned, efterfulgt af 12 måneders dagpenge. For at kvalificere dig skal du have afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og have været a-kassemedlem i mindst ét år.
Læs hele guiden til a-kasse for nyuddannede, der dækker alle dimittendregler.
Se ASE's tilbud til nyuddannede
Selvstændig: anderledes dagpengeberegning
For selvstændige er dagpengeberegningen mere kompliceret. Din indkomst som selvstændig opgøres på baggrund af din personlige indkomst fra virksomheden, typisk baseret på dine skatteoplysninger de seneste 2 afsluttede regnskabsår.
Det kan give udfordringer, hvis din virksomheds overskud varierede kraftigt fra år til år. Havde du et godt år efterfulgt af et dårligt, trækker det dårlige år gennemsnittet ned. A-kassen anvender stadig 90 %-reglen og dagpengeloftet, men grundlaget er anderledes end for lønmodtagere.
For at modtage dagpenge som selvstændig skal du dokumentere, at din virksomhed er ophørt, overdraget eller at du varigt har trukket dig ud af driften. Du kan ikke modtage dagpenge og drive virksomhed samtidig (med undtagelse af bibeskæftigelse under visse betingelser).
Har du spørgsmål om dagpengeberegning som selvstændig? Kontakt din a-kasse. Eller læs vores guide til a-kasse for selvstændige for alle detaljer.
Beregneren vs den endelige sats
Beregneren ovenfor giver et estimat. Den endelige dagpengesats beregnes af din a-kasse, når du melder dig ledig. Der kan være forskelle mellem estimatet og den endelige sats af flere årsager:
- Beregneren bruger den løn, du angiver. A-kassen bruger data fra indkomstregistret, som kan afvige.
- Perioder med sygdom, barsel eller orlov kan udelades fra beregningen af a-kassen, men beregneren kender dem ikke.
- Pension, overarbejde og bonus kan påvirke beregningen på måder, der ikke fuldt afspejles i et simpelt løntal.
Brug beregneren til at danne dig et realistisk billede. Men hav forventningen, at det endelige tal kan afvige med plus/minus et par hundrede kroner.
Bliv medlem af Det Faglige Hus og beregn din dagpengeret
Dagpenge efter skat: hvad får du udbetalt?
Dagpenge beskattes som almindelig indkomst. Men der er en vigtig forskel fra din løn: du betaler ikke AM-bidrag (8 %) af dagpenge. Det betyder, at skattesatsen på dagpenge er lidt anderledes end på løn.
Her er et overblik over, hvad du reelt får udbetalt ved forskellige dagpengesatser (med en trækprocent på ca. 37 %):
- 22.041 kr. (fuldtid maks): ca. 13.886 kr. efter skat
- 26.198 kr. (fuldtid maks med tillæg): ca. 16.505 kr. efter skat
- 18.074 kr. (dimittend med forsørgerpligt): ca. 11.387 kr. efter skat
- 15.759 kr. (dimittend uden forsørgerpligt): ca. 9.928 kr. efter skat
- 14.694 kr. (deltid maks): ca. 9.257 kr. efter skat
Bemærk: disse beløb er overslag. Din faktiske udbetaling afhænger af din kommuneskat, kirkeskat, personfradrag og eventuelle øvrige fradrag. Beregneren ovenfor giver et mere præcist estimat.
Sådan optimerer du din dagpengesats
Du kan ikke manipulere din dagpengesats. Den beregnes ud fra din faktiske indkomsthistorik. Men der er et par ting, du kan gøre for at sikre, at du får den bedst mulige sats:
- Vær fuldtidsforsikret, hvis du arbejder fuldtid: Fuldtidsforsikring giver adgang til den højeste sats. Deltidsforsikring har et lavere loft. Tjek din forsikringstype i din a-kasses selvbetjening.
- Undgå lange perioder uden indkomst: Beregningsperioden er 24 måneder. Lange perioder uden indkomst (fx ubetalt orlov) kan trække dit gennemsnit ned. Dog kan visse perioder udelades fra beregningen.
- Sørg for korrekt indberetning: Tjek, at din arbejdsgiver indberetter din fulde indkomst (inkl. pension, bonus, overarbejde) til indkomstregistret. Fejl i indberetningen kan betyde en lavere sats.
- Skift forsikringstype i tide: Går du fra deltid til fuldtid, skal du skifte til fuldtidsforsikring, inden du bliver ledig. Du kan ikke skifte forsikringstype, mens du modtager dagpenge.
Husk: dagpengene har et loft. Tjener du over ca. 24.490 kr./md. (fuldtid), rammer du loftet uanset hvad. For de fleste danskere med en gennemsnitlig indkomst er satsen simpelthen den maksimale.
Dagpenge og pension: sådan hænger det sammen
Mens du modtager dagpenge, indbetaler du ikke pension. Det kan have langsigtede konsekvenser for din pensionsopsparing, især ved længere ledighedsperioder.
Mange overser dette aspekt. I et typisk ansættelsesforhold indbetaler du og din arbejdsgiver tilsammen 12-17 % af din løn til pension. Under ledighed forsvinder den indbetaling. Over en 2-årig dagpengeperiode kan det betyde et tab på adskillige tusinde kroner i fremtidig pension.
Du kan selv indbetale til pension, mens du modtager dagpenge, men det sker ikke automatisk. Kontakt dit pensionsselskab, hvis du vil fortsætte indbetalingen frivilligt.
Eksempler ved forskellige lønniveauer
Lad os gennemgå et par scenarier, så du kan se, hvad dagpenge reelt betyder for din økonomi.
Scenarie 1: løn på 25.000 kr./md.
Du tjener 25.000 kr. om måneden brutto. 90 % er 22.500 kr., men loftet giver dig 22.041 kr. i dagpenge. Det er et fald på ca. 3.000 kr. brutto og ca. 1.800 kr. netto om måneden sammenlignet med din løn (efter skat og AM-bidrag). For de fleste i denne indkomstgruppe er faldet overkommeligt.
Scenarie 2: løn på 35.000 kr./md.
Du tjener 35.000 kr. om måneden. 90 % er 31.500 kr., men du får 22.041 kr. Faldet er ca. 13.000 kr. brutto. Efter skat er din nettoløn ca. 21.600 kr. og dine nettodagpenge ca. 13.886 kr. Et fald på ca. 7.700 kr. om måneden. Her begynder det at mærkes.
Scenarie 3: løn på 50.000 kr./md.
Du tjener 50.000 kr. om måneden. 90 % er 45.000 kr., men loftet giver stadig 22.041 kr. Faldet er knap 28.000 kr. brutto. Din nettoløn er ca. 29.500 kr. og nettodagpenge ca. 13.886 kr. Et fald på over 15.000 kr. om måneden. Det er her, lønsikring giver mening.
Jo højere din løn, jo større gabet mellem det, du er vant til, og det, dagpenge dækker. Lønsikring kan lukke en del af det gab. Læs vores guide til lønsikring.
Se Krifas a-kasse med lønsikring som tilkøb
Hvad sker der efter dagpengeperioden?
Dagpengeperioden varer op til 2 år (3.848 timer) inden for en 3-årig referenceperiode. Er perioden opbrugt uden at du er kommet i job, mister du dagpengeretten.
Herefter er dine muligheder:
- Kontanthjælp: Hvis du opfylder betingelserne (bl.a. lav formue). Satsen er lavere end dagpenge.
- Genoptjening: Du kan genoptjene dagpengeretten ved at arbejde 1.924 timer inden for 3 år (fuldtid). Det svarer til ca. 1 års fuldtidsarbejde.
- Ressourceforløb: Kommunen kan tilbyde forskellige forløb afhængigt af din situation.
Det er vigtigt at planlægge. Dagpengeperioden er lang (2 år), men den udløber. Brug perioden aktivt: søg bredt, tag kurser, overvej brancheskift og accepter midlertidigt arbejde, der kan forlænge din referenceperiode.
Dagpengeberegning for deltidsforsikrede
Deltidsforsikrede bruger den samme 90 %-beregning, men med et lavere loft: 14.694 kr. om måneden i 2026. Beregningsgrundlaget er din gennemsnitlige indkomst de seneste 18 måneder (ikke 24, som for fuldtid).
Er du deltidsforsikret, men har skiftet til fuldtidsarbejde? Kontakt din a-kasse om at skifte til fuldtidsforsikring. Det giver dig adgang til den højere sats. Men skiftet skal ske, inden du bliver ledig. Du kan ikke skifte forsikringstype, mens du modtager dagpenge.
Læs mere om a-kasse på deltid for alle detaljer om deltidsforsikring og dagpengeret.
Supplerende dagpenge: beregning ved deltidsarbejde
Har du fundet et deltidsjob, mens du er ledig, kan du modtage supplerende dagpenge. A-kassen beregner dine supplerende dagpenge ved at trække de timer, du arbejder, fra din ugentlige dagpengeret.
Beregningen er timebaseret: din dagpengesats omregnes til en timesats (dagpengesats / 160,33 timer pr. måned). For hver time, du arbejder, modtager du løn i stedet for dagpenge. For resten af timerne modtager du dagpenge. Resultatet er, at du altid har en samlet indkomst, der er højere end rene dagpenge.
Supplerende dagpenge er tidsbegrænsede: 30 uger inden for 104 uger. A-kassen tracker automatisk, hvor mange uger du har brugt. Overskrides grænsen, kan du ikke længere modtage supplerende dagpenge, med mindre du genoptjener retten.
Det er en god ordning for dem, der finder deltidsarbejde som en bro til fuldtidsbeskæftigelse. Du beholder en del af din dagpengeret, samtidig med at du opbygger nye kontakter og erfaringer.
Dagpenge ved genansættelse og ny ledighed
Finder du et job og mister det igen inden for dagpengeperioden, genoptager du dine dagpenge, hvor du slap. Du starter ikke forfra. De timer, du har brugt, trækkes fra, og du fortsætter med resten af din dagpengeperiode.
Men der kan ske en genberegning af din dagpengesats, hvis din nye løn var anderledes end din gamle. Var din nye løn lavere, kan satsen falde. Var den højere, kan den stige. A-kassen vurderer det automatisk.
Har du arbejdet tilstrækkeligt (1.924 timer for fuldtid) siden din seneste ledighedsperiode, genoptjener du i stedet en helt ny 2-årig dagpengeperiode. Det er den bedste situation: en frisk start med fuld dagpengeret.
Vigtige faldgruber i beregningen
Der er et par ting, der kan overraske, når din dagpengesats beregnes:
Perioder uden indkomst
Har du haft perioder uden indkomst (fx barsel, orlov, sygdom), kan det påvirke dit gennemsnit negativt. Dog kan visse perioder udelades fra beregningen. A-kassen vurderer, om det er tilfældet for dig.
Overarbejde og bonus
Overarbejdsbetaling, bonus og provision tæller med i dit indkomstgrundlag. Det kan give en højere gennemsnitlig månedsindkomst, men da loftet alligevel rammer de fleste, gør det sjældent en forskel for den endelige dagpengesats.
Pension
Pensionsbidrag tæller med i beregningen. Både din egen og arbejdsgiverens bidrag indgår i den samlede indkomst, der bruges til at beregne dit dagpengegrundlag.
Brancheskift med lønnedgang
Har du skiftet branche og gået ned i løn inden for de seneste 24 måneder, kan det påvirke din sats negativt. Din nye lavere løn trækker gennemsnittet ned. Men husk, at a-kassen kan bruge den bedste af 12- eller 24-måneders-beregningen. Var din løn højere de seneste 12 måneder end gennemsnittet over 24, bruges 12-måneders-beregningen.
Ferie og feriegodtgørelse
Feriepenge og feriegodtgørelse indgår typisk i beregningsgrundlaget i det omfang, de er indberettet som skattepligtig indkomst. Det kan give et lille boost til dit gennemsnit, hvis du har haft udbetalt feriegodtgørelse i beregningsperioden.
Bliv medlem af Min A-kasse og hold styr på din dagpengeret
Lønsikring: dæk gabet mellem dagpenge og løn
Beregneren ovenfor viser tydeligt gabet mellem din løn og dine dagpenge. For mange er det et chok at se, hvor stor forskellen er. Dagpengeloftet på 22.041 kr. rammer alle, der tjener over ca. 24.490 kr. om måneden.
Lønsikring er en tillægsforsikring, der dækker en del af forskellen. Typisk bringer den din samlede indkomst op på 80-90 % af din normale løn de første 3-12 måneder af din ledighedsperiode. Det er ikke gratis, men for dem med høje faste udgifter kan det forhindre, at en ledighedsperiode bliver en økonomisk krise.
Flere a-kasser tilbyder lønsikring som tilkøb. ASE, Krifa, CA A-kasse og Lederne er blandt dem. Du kan også tegne lønsikring hos forsikringsselskaber. Læs vores guide til lønsikring for en grundig gennemgang af priser, vilkår og hvornår det kan betale sig.
Se CA A-kasses lønsikring og beregn din dækning
Hvad indgår i beregningsgrundlaget?
A-kassen bruger din A-indkomst som grundlag for dagpengeberegningen. Men hvad tæller med, og hvad gør ikke?
Tæller med
- Bruttoløn (fast løn, timeløn)
- Pension (både din og arbejdsgivers bidrag)
- Overarbejdsbetaling
- Bonus og provision
- Tillæg (aften, nat, weekend)
- Feriepenge (i det omfang de er indberettet)
Tæller ikke med
- B-indkomst (frikort, hobbyindtægt)
- Kapitalindkomst (renteindtægter, aktiegevinster)
- SU under uddannelse
- Kontanthjælp, sygedagpenge og andre overførselsindkomster
A-kassen henter oplysningerne elektronisk fra indkomstregistret (eIndkomst). Du behøver altså ikke selv fremlægge lønsedler. Men hvis der er fejl i indkomstregistret, kan det påvirke din dagpengesats. Kontakt din a-kasse, hvis du mener, beregningen er forkert.
Beregningsperioden: 24 måneder eller 12?
For fuldtidsforsikrede ser a-kassen på de seneste 24 afsluttede måneder inden din ledighed. For deltidsforsikrede er det de seneste 18 måneder.
A-kassen vælger den beregning, der giver dig den højeste sats. Hvis din indkomst de seneste 12 måneder var højere end gennemsnittet over 24 måneder, kan a-kassen bruge den kortere periode. Det er et sikkerhedsnet for dem, der har fået lønforhøjelse inden for de seneste år.
Perioder med sygdom, barsel eller uddannelse kan udelades fra beregningen, så de ikke trækker dit gennemsnit ned. A-kassen vurderer dette automatisk, men du kan spørge ind til det, hvis du er i tvivl.
Ofte stillede spørgsmål om dagpengeberegning
Tæller min partners indkomst?
Nej. Dagpenge er en individuel ydelse. Din partners indkomst påvirker hverken din ret til dagpenge eller din sats. Det er en vigtig forskel fra kontanthjælp, hvor partnerens indkomst tæller med.
Hvad hvis jeg har haft flere jobs?
Alle jobs tæller med. A-kassen lægger al din A-indkomst sammen og beregner et gennemsnit. Har du haft to deltidsjob, der tilsammen giver fuldtidsindkomst, tæller det. Har du haft perioder mellem jobs, kan de påvirke gennemsnittet.
Hvad hvis jeg gik ned i løn?
Hvis du gik ned i løn inden for de seneste 24 måneder, trækker det dit gennemsnit ned. Men a-kassen kan i visse tilfælde bruge en kortere beregningsperiode (fx 12 måneder), hvis det giver en højere sats. Kontakt din a-kasse for at afklare din situation.
Kan jeg klage over min dagpengesats?
Ja. Hvis du mener, din dagpengesats er beregnet forkert, kan du klage til din a-kasse. Hvis a-kassen fastholder beregningen, kan du klage videre til Center for Klagebehandling af Arbejdsløshedsforsikring. Processen er gratis, og din a-kasse kan vejlede dig.
Dagpenge og skat: sådan beregner du nettoudbetalingen
Dagpenge beskattes som personlig indkomst. Men i modsætning til løn trækkes der ikke AM-bidrag (8 %) af dagpenge. Det betyder, at skatteberegningen er lidt anderledes.
Den forenklede beregning er: dagpengesats x (1 - trækprocent) = nettoudbetaling. Med en trækprocent på 37 % og en dagpengesats på 22.041 kr. giver det ca. 13.886 kr. udbetalt.
Men din faktiske trækprocent afhænger af din kommune (kommuneskat varierer fra ca. 22 % til 27 %), om du betaler kirkeskat, og dine fradrag (personfradrag, a-kassefradrag, rentefradrag m.m.). Du kan se din præcise trækprocent på din forskudsopgørelse hos Skat.
Husk: dit a-kassekontingent er fradragsberettiget, også mens du modtager dagpenge. Det sænker din skattepligtige indkomst en smule. Læs vores guide til a-kasse fradrag for at se, hvordan fradraget fungerer.
Bliv medlem af Lederne og få personlig dagpengerådgivning
Hvordan Jobnet og din a-kasse samarbejder om dagpenge
Når du melder dig ledig, skal du tilmelde dig Jobnet.dk. Det er den offentlige jobportal, hvor du opretter en profil, uploader dit CV og registrerer dig som jobsøgende. Uden Jobnet-tilmelding kan a-kassen ikke udbetale dagpenge.
A-kassen og Jobnet arbejder parallelt. A-kassen udbetaler dagpenge, beregner din sats og holder kontaktsamtaler med dig. Jobcentret (via Jobnet) sikrer, at du er aktiv i din jobsøgning, og kan tilbyde kurser, virksomhedspraktik og andre aktiviteter.
Du skal typisk deltage i samtaler med både a-kassen og jobcentret. De første måneder er der oftest samtaler med a-kassen. Senere i forløbet overtager jobcentret en større rolle. Mødepligten er vigtig. Udebliver du uden gyldig grund, kan du miste dagpenge for de pågældende dage.
Det er a-kassens opgave at sikre, at du modtager den korrekte dagpengesats, at dine timer registreres, og at du overholder rådighedskravene. Har du spørgsmål om din beregning, er det a-kassen, du skal kontakte, ikke jobcentret.
Dagpenge og jobsøgning: hvad kræves der?
For at modtage dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du aktivt søger job. Typisk forventes det, at du søger mindst 2 jobs om ugen, men kravet kan variere afhængigt af din situation og din a-kasses retningslinjer.
Du skal registrere dine jobsøgningsaktiviteter i din a-kasses system eller i Joblog på Jobnet. Det inkluderer de stillinger, du har søgt, dato for ansøgning og virksomhedens navn. A-kassen kan til enhver tid bede om at se din joblog.
Er du ikke aktiv nok i din jobsøgning, kan a-kassen give dig en påmindelse, indkalde til samtale eller i yderste konsekvens stoppe dine dagpenge midlertidigt. Systemet er bygget på tillid, men der er kontrol.
Dit fokus bør være at finde et godt job, ikke bare at opfylde kravene. Brug a-kassens karriererådgivning aktivt. Deltag i workshops og netværksarrangementer. Jo mere engageret du er, jo hurtigere kommer du i job, og jo kortere bliver din ledighedsperiode.
Planlæg din økonomi: budgettering med dagpenge
Bliver du ledig, er budgettering afgørende. Brug beregneren ovenfor til at finde din forventede dagpengesats, og lav derefter et budget baseret på det beløb.
Start med at liste dine faste udgifter: husleje/boligydelse, forsikringer, abonnementer, transport, mad og andre nødvendigheder. Sammenlign summen med din forventede nettoudbetaling. Er der et underskud, overvej hvad der kan skæres ned, og hvornår du bør trække på opsparing.
Jo hurtigere du laver budgettet, jo bedre forberedt er du. Mange venter, til de er ledige, med at tage stilling til økonomien. Men ved at planlægge i forvejen kan du undgå panikbeslutninger og fokusere på det, der virkelig betyder noget: at finde et nyt job.
Og husk: de første 3 måneder kan du potentielt modtage beskæftigelsestillæg, som giver en højere sats. Planlæg derefter, at satsen falder efter 3 måneder. Det er en vigtig detalje i budgettet.
Opsummering
Dagpenge beregnes som 90 % af din gennemsnitlige løn de seneste 24 måneder, med et loft på 22.041 kr./md. for fuldtidsforsikrede i 2026. Beskæftigelsestillæg kan give op til 26.198 kr./md. de første 3 måneder. Dimittender får en fast sats baseret på forsørgerpligt.
Brug beregneren øverst på siden for at se din personlige sats. Læs vores guide til dagpengesatser i 2026 for alle detaljer om satser og regler. Og er du ikke medlem af en a-kasse endnu, er det tid at sammenligne a-kasser og melde dig ind.