Hvad er lønsikring?
Lønsikring er en privat forsikring, der giver dig et ekstra beløb oven på dagpengene, hvis du bliver ledig. Med dagpenge alene kan du få op til 22.041 kr. om måneden i 2026. Med lønsikring kan du komme op på 80-90 % af din normale løn de første måneder.
Det er altså ikke en erstatning for dagpenge, men et supplement. Du skal have a-kasse og være berettiget til dagpenge, for at lønsikringen kan aktiveres. Tænk på det som en forsikring oven på en forsikring. A-kassen sikrer dig en grundindkomst. Lønsikring lukker gabet mellem dagpengene og din faktiske løn.
For mange danskere er dagpengeloftet et problem. Tjener du over 24.000-25.000 kr. om måneden, vil du opleve et markant fald i indkomst ved ledighed. Og har du faste udgifter, der kræver en vis indkomst, kan det fald ramme hårdt. Lønsikring er designet til at afbøde netop det problem.
Hvordan fungerer lønsikring i praksis?
Lønsikring fungerer ved, at du betaler et månedligt tillæg oven i dit a-kassekontingent. Bliver du ledig, aktiveres lønsikringen, og du modtager et ekstra beløb oven på dine dagpenge. Udbetalingen sker typisk i tre til seks måneder, afhængigt af din a-kasses vilkår.
Der er en karensperiode. Du kan ikke tegne lønsikring og bruge den med det samme. Typisk skal du have haft lønsikring i seks til tolv måneder, før den kan aktiveres. Det er altså en forsikring, du skal tegne i god tid, mens du stadig har job. Venter du, til du ved, at du bliver ledig, er det for sent.
For at bruge lønsikringen skal du opfylde de samme krav som for dagpenge: du skal være ufrivilligt ledig, tilmeldt som ledig på Jobnet.dk og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Opsiger du selv dit job, kan der gælde en karantæne, ligesom ved dagpenge.
ASE tilbyder lønsikring i flere dækningsniveauer, så du kan vælge det niveau, der passer til dine faste udgifter.
Hvem har gavn af lønsikring?
Lønsikring giver mest mening for dig, der tjener markant over dagpengeloftet. Tjener du 35.000 kr. om måneden, vil dine dagpenge kun dække omkring 63 % af din normale indkomst. Det er et stort fald. Med lønsikring kan du komme op på 80-90 %, og det gør en reel forskel for din dagligdag.
Har du høje faste udgifter, er lønsikring ekstra relevant. Boliglån, billån, børnepasning og faste abonnementer løber uanset om du har job eller ej. Et pludseligt fald i indkomst kan tvinge dig til at sælge bilen, flytte til en billigere bolig eller skære drastisk i din levestandard. Lønsikring giver dig tid til at finde nyt job, uden at du skal tage drastiske beslutninger.
For akademikere og ledere med høj indkomst er lønsikring nærmest en selvfølge. Deres indkomst ligger typisk langt over dagpengeloftet, og faldet ved ledighed er tilsvarende stort. Vores side om a-kasse for akademikere gennemgår de relevante muligheder.
Hvornår giver lønsikring ikke mening?
Tjener du under dagpengeloftet, giver lønsikring typisk ikke mening. Dine dagpenge dækker allerede 90 % af din løn, og det ekstra tillæg fra lønsikring vil være minimalt. Du betaler for en forsikring, der knap giver dig noget ekstra.
Har du lave faste udgifter og en solid opsparing, kan du muligvis klare et midlertidigt fald til dagpengeniveau. I så fald er lønsikring en udgift, du kan spare. Men det er en individuel vurdering, der afhænger af din økonomiske situation.
Studerende og nyuddannede har sjældent brug for lønsikring. Deres indkomstforventning er typisk tættere på dagpengeniveau, og for studerende er medlemskab gratis. Vores side om a-kasse for studerende forklarer, hvad der giver mening for den gruppe.
Hvad koster lønsikring?
Prisen for lønsikring varierer fra a-kasse til a-kasse og afhænger af dækningsniveauet. Typisk koster det mellem 50 og 150 kr. om måneden. Jo højere dækning du vælger, jo mere betaler du.
Nogle a-kasser tilbyder flere niveauer. Du kan for eksempel vælge mellem en basisdækning, der giver dig et beskedent tillæg, og en premium-dækning, der bringer dig tættere på din normale løn. Vurder dit behov, og vælg det niveau, der matcher dine faste udgifter.
Lønsikring er fradragsberettiget i samme omfang som a-kassekontingent. Det betyder, at den reelle udgift er lavere end listeprisen. En lønsikring til 100 kr. om måneden koster reelt omkring 60-75 kr. efter fradrag. Det er under 3 kr. om dagen for en forsikring, der kan give dig tusindvis af kroner ekstra om måneden.
Krifa tilbyder lønsikring som tilkøb med flere dækningsniveauer. Sammenlign priserne i tabellen ovenfor, og vælg det niveau, der passer til din økonomi.
Lønsikring vs opsparing: hvad er bedst?
Nogle argumenterer for, at du lige så godt kan spare pengene op selv i stedet for at betale for lønsikring. Og det kan give mening, hvis du har disciplin til det. Lægger du 100 kr. til side om måneden, har du efter fem år 6.000 kr. Det er en pæn sum, men det dækker ikke engang én måneds gab mellem dagpenge og en normal løn.
Lønsikring giver dig derimod en potentiel udbetaling, der kan løbe op i 30.000-50.000 kr. over en tre til seks måneders ledighedsperiode. Den udbetaling står klar fra dag ét, uanset hvor længe du har betalt. Du betaler for risikodækning, ikke for opsparing.
Men har du allerede en stor opsparing, kan du overlappe med lønsikring. I den situation kan du vurdere, om den ekstra forsikring er nødvendig, eller om din opsparing er tilstrækkelig til at bære et midlertidigt indkomstfald. Det er en personlig vurdering.
Hvilke a-kasser tilbyder lønsikring?
Ikke alle a-kasser tilbyder lønsikring. De a-kasser, der gør, har typisk et samarbejde med et forsikringsselskab, der står for selve forsikringsproduktet. A-kassen formidler lønsikringen til sine medlemmer som en del af deres servicepalette.
Blandt de tværfaglige a-kasser tilbyder ASE, Min A-kasse, CA A-kasse, Krifa, Det Faglige Hus, Lederne, FTF-A og HK lønsikring som tilkøb. Priserne og vilkårene varierer, så det er vigtigt at sammenligne, før du vælger. Brug tabellen øverst på siden for at se, hvilke a-kasser der tilbyder lønsikring.
Min A-kasse tilbyder lønsikring via samarbejde med Alka, og det kan være et godt valg, hvis du allerede er medlem eller overvejer at melde dig ind.
Lønsikring med og uden fagforening
Lønsikring er uafhængig af fagforening. Du kan tilkøbe det hos din a-kasse, uanset om fagforening er inkluderet i dit medlemskab eller ej. Det betyder, at du kan sammensætte præcis den dækning, du har brug for: ren a-kasse plus lønsikring, a-kasse med fagforening plus lønsikring, eller a-kasse helt uden tilkøb.
Flere af de billigste a-kasser uden fagforening tilbyder netop lønsikring som det eneste tilkøb. Det giver dig den billigste grunddækning kombineret med ekstra sikkerhed ved ledighed. For mange er det den optimale kombination.
Karensperiode: planlæg i god tid
Karensperioden er den tid, der skal gå, fra du tegner lønsikring, til du kan bruge den. Typisk er karensperioden seks til tolv måneder. Det betyder, at du skal tegne lønsikring, mens du stadig har job, og i god tid, før du forventer at få brug for den.
Mange overser karensperioden og opdager først, at de har brug for lønsikring, når de allerede er opsagt. I den situation er det for sent. Lønsikring er en forsikring, du tegner mod fremtidige hændelser, ikke noget, du kan aktivere med tilbagevirkende kraft.
Tænk på det som en brandforsikring. Du tegner den, mens huset står. Ikke når det brænder. Og jo tidligere du tegner den, jo længere er du dækket. Karensperioden er en engangsomkostning i tid, og den er overstået, før du ved af det.
Beregn om lønsikring kan betale sig for dig
Lad os lave et eksempel. Du tjener 40.000 kr. om måneden brutto. Dine dagpenge er 22.041 kr. Forskellen er 17.959 kr. om måneden. Over tre måneder er det 53.877 kr., du går glip af. Med lønsikring kan du dække en stor del af det gab.
Betaler du 100 kr. om måneden for lønsikring, koster det dig 1.200 kr. om året, eller ca. 750 kr. efter fradrag. Får du udbetalt 10.000 kr. ekstra om måneden i tre måneder, har du fået 30.000 kr. for en investering på 750 kr. Det er en potentiel forrentning, der er svær at slå.
Naturligvis er det ikke sikkert, at du bliver ledig. Mange betaler lønsikring i årevis uden at bruge den. Men det er jo hele pointen med en forsikring. Du betaler for ro i maven og for at vide, at du er dækket, hvis noget sker.
Brug vores dagpengeberegner til at se, hvad du kan forvente i dagpenge, og beregn selv, hvor stort gabet er mellem dagpenge og din aktuelle løn. Det giver dig et konkret tal at vurdere lønsikring ud fra.
Lønsikring for selvstændige
Selvstændige kan også tegne lønsikring, men reglerne er lidt anderledes. Du skal stadig være medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge. For selvstændige kan det være sværere at dokumentere dagpengeret, fordi beregningen af optjening er anderledes.
Lønsikring kan give ekstra mening for selvstændige, fordi overgangen fra virksomhedsindkomst til dagpenge ofte er mere drastisk end for lønmodtagere. Mange selvstændige har en indkomst, der varierer kraftigt, og dagpengeloftet kan virke lavt i forhold til de gode måneder.
CA A-kasse tilbyder lønsikring og har fokus på fleksibilitet, som kan passe til selvstændige med skiftende indkomst. Vores side om a-kasse for selvstændige forklarer reglerne for denne gruppe.
Forskellen på lønsikring og a-kasse
A-kasse og lønsikring er to forskellige produkter, der supplerer hinanden. A-kassen er din grundforsikring. Den giver dig dagpenge, jobformidling og rådgivning. Det er en lovreguleret ordning med faste satser og klare regler. Alle a-kasser udbetaler de samme dagpenge.
Lønsikring er et privat forsikringsprodukt. Det er frivilligt, varierer i pris og dækning, og det fungerer kun i kombination med dagpenge. Du kan ikke have lønsikring uden a-kasse. Men du kan sagtens have a-kasse uden lønsikring.
Tænk på det som to lag af sikkerhed. A-kassen er det første lag, der sikrer dig en grundindkomst. Lønsikring er det andet lag, der bringer dig tættere på din normale indkomst. For mange er det første lag tilstrækkeligt. For dem med høj indkomst og høje faste udgifter giver det andet lag en vigtig ekstra tryghed.
Lønsikring og skat
Præmierne for lønsikring er fradragsberettigede, ligesom dit a-kassekontingent. Det betyder, at din reelle udgift er lavere end den pris, du betaler. A-kassen indberetter typisk begge dele til SKAT, så fradraget fremgår automatisk af din årsopgørelse.
Udbetalinger fra lønsikring er skattepligtige, ligesom dagpenge. Du modtager altså et bruttobeløb, som beskattes som personlig indkomst. Det er vigtigt at have med i beregningen, når du vurderer, hvor meget du faktisk får ud af lønsikring.
Vores guide til a-kasse fradrag forklarer detaljerne om fradrag for både a-kassekontingent og lønsikring. Se også vores prisoversigt for at sammenligne den samlede pris med og uden lønsikring.
Lønsikring for nyuddannede og studerende
Studerende betaler ikke kontingent og har sjældent brug for lønsikring. Deres forventede indkomst efter studiet ligger typisk tæt på dimittendsatsen, så gabet mellem dagpenge og forventet løn er lille. For studerende giver det mere mening at fokusere på at vælge den rigtige a-kasse end at tilkøbe lønsikring.
Nyuddannede med et nyt job og en indkomst over dagpengeloftet kan derimod have gavn af lønsikring. Men husk karensperioden. Tegner du lønsikring ved dit første job, går der seks til tolv måneder, før den kan aktiveres. Det er en investering i fremtidig tryghed, ikke en akut dækning.
Vores side om a-kasse for nyuddannede forklarer, hvornår det giver mening at tilkøbe lønsikring som nyuddannet, og hvornår du kan vente.
Sådan vælger du den rigtige lønsikring
Start med at beregne dit indkomstgab. Tag din nuværende bruttoløn og træk dagpengesatsen fra. Det tal er det beløb, du potentielt mister om måneden ved ledighed. Er det et beløb, du kan leve med? Eller ville det presse din økonomi? Svaret fortæller dig, om lønsikring er relevant.
Sammenlign derefter priserne mellem a-kasserne. Se ikke kun på den månedlige pris, men også på dækningsniveauet og varigheden. En lønsikring til 80 kr. om måneden, der dækker 5.000 kr. ekstra i tre måneder, giver en samlet udbetaling på 15.000 kr. En lønsikring til 140 kr. om måneden, der dækker 10.000 kr. i seks måneder, giver 60.000 kr. Forskellen er markant.
Vælg det dækningsniveau, der matcher dine faste udgifter. Du behøver ikke dække hele gabet mellem løn og dagpenge. Det vigtigste er, at du kan betale dine faste regninger i de første kritiske måneder af ledighed. Resten kan du tilpasse.
Konklusion: er lønsikring det rigtige for dig?
Lønsikring er en billig forsikring for dig med høj indkomst og høje faste udgifter. Den giver dig en økonomisk buffer i de første måneder af ledighed, hvor faldet fra normal løn til dagpenge er størst. For mange er det den forsikring, der giver mest ro for pengene.
Tjener du under dagpengeloftet eller har lave faste udgifter, er lønsikring mindre relevant. Du kan spare pengene og klare dig med dagpenge alene. Det er en individuel vurdering, der afhænger af din økonomi og din risikovillighed.
Brug sammenligningstabellen øverst på siden til at se, hvilke a-kasser der tilbyder lønsikring, og hvad det koster. Sammenlign dækning og pris, og vælg den løsning, der passer til din situation.
Lederne tilbyder lønsikring for ledere og specialister, og det er et oplagt valg, hvis du har en indkomst, der ligger markant over dagpengeloftet. Vores guide til den bedste a-kasse hjælper dig med at finde den a-kasse, der matcher alle dine behov, herunder lønsikring.
Husk: lønsikring kræver planlægning. Tegn den, mens du har job, og lad karensperioden udløbe, så du er dækket, den dag du får brug for den. Vores dybdegående guide til lønsikring forklarer alt, hvad du skal vide.